Spred arbejds­glæde fra ferien med dette geniale autosvar

Spred lidt glæde fra poolen med et kækt autosvar. Se det nederst i artiklen.

Spred lidt glæde fra poolen med et kækt autosvar. Se det nederst i artiklen.

Når kalenderen melder sommerferie, sætter de fleste mailen til at sende et autosvar tilbage om, at man er på ferie og ikke kan træffes. Ofte er beskeden to tørre upersonlige linjer, der ikke just emmer af glæde.

»Autosvarene er tit upersonlige, formelle og triste og ikke særlig informative, fordi de er skrevet i hast. Der står bare, at man holder fri og ikke er på kontoret,« lyder kritikken fra Arlette Bentzen, foredragsholder og eventmanager hos virksomheden Arbejdsglæde nu.

Sådan undgår du at få stress, når andre har fri og holder ferie

Gør det personligt
Som led i at sprede arbejdsglæde på danske arbejdspladser har Arbejdsglæde nu for femte år i træk kickstartet DM i Out of Office, hvor der dystes om at være afsender af årets bedste svar.

»Vi mener, at arbejdsglæde kommer af resultater og relationer, og e-mails fungerer også som en kanal til at skabe relationer. Vi vil derfor gerne motivere folk til at sprede glæde ved at sætte deres personlige aftryk, så modtageren føler, at der er en person i den anden ende, og at det ikke bare er en maskine, der svarer,« forklarer Arlette Bentzen.

Et godt autosvar skal være skrevet i en glad tone, der efterlader smil på læben, og så skal svaret informere om, hvem man skal gå til, nu hvor du har ferie, samt hvornår du er tilbage. På den måde undgår man, at andre bliver frustreret over at være havnet i en blindgyde.

»Hvor kreativ du kan være, afhænger nok lidt af, i hvilken branche du arbejder, og hvem du er som person. Vi har set eksempler på svar, som er simple og glade, og andre, hvor det lyder som manuskriptet til en standupkomiker. Man skal huske, at dem, der læser det, måske har travlt, fordi alle andre holder ferie. Derfor har de ikke tid til at skulle læse to sider igennem for at kunne få den information, de leder efter,« forklarer Arlette Bentzen.

Dit valg af ferie afslører din personlighedstype

Hilsen fra udlandet
Vil man invitere noget af feriestemningen ind på kontoret, er der også råd for det.

»I SEB Pension hænger man en hawaiikrans på den ferieramtes plads, så man hurtigt kan spotte, om folk er til møde eller på ferie. Her sender de ansatte også en hilsen til deres arbejdende kollegaer, og postkortene sættes op på et stort verdenskort, så man kan se, hvor folk har været henne,« fortæller Arlette Bentzen.

Skal du på ferie? Så vær opmærksom på denne farlige cocktail

Under billedet finder du en udgave, der er lige til at copy/paste ind i din mailklient – hvis du tør

feriesvar

genialt autosvar til ferien

Ferie, ferie, ferie …
Så er vi der igen.
Jeg har fået din mail, men jeg fortsætter mit ubekymrede ferieliv i Grækenland, og du får ikke andet tilbage end dette autosvar.

Og hvad siger du så til det?
1. »Jeg er da ligeglad, mailen var bare til orientering.«
2. »Han holder ferie, så må jeg finde ud af det selv.«
3. »Pokkers, det her er altså vigtigt, men jeg kan ikke få svar før den 11. august.«

Her er så løsningsforslag til de tre svarmuligheder:
1. Lad som ingenting.
2. Forestil dig, at jeg spørger dig, hvad der vil være den bedste løsning på dit spørgsmål, og brug så det svar.
3. Send mailen igen, og tilføj »Smil, og vær glad« i emnefeltet. Så vil jeg, søndagen før min ferie er slut, sortere min indbakke efter »Smil, og vær glad« og starte med din mail straks efter min ferie. Alle de andre mails forholder jeg mig til, efterhånden som jeg får tid.
Hvis du selv har en løsning, der er bedre end nummer 1, 2 og 3, så brug den.

Og hvis denne selvhjælpsøvelse ikke dækker, så ring til Dorte Xxxxx på telefon xxxx xxxx, eller i uge 31 til Anne Mette Xxxxx på xxxx xxxx.

Er du mere modig? Her er 10 autosvar, der går til kanten

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes