Hver femte vælger dynen frem for jobbet

Hver femte dansker har taget en pjækkedag inden for de seneste to år.

Hver femte dansker har taget en pjækkedag inden for de seneste to år.

Hver femte dansker har pjækket fra arbejdet inden for de seneste to år, viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for TV 2.

Chefkonsulent hos Dansk Erhverv Tina Buch Olsen mener, at det er uacceptabelt, at så mange bliver hjemme uden at være syge og får løn samtidig.

»Det har konsekvenser for både erhvervslivet, det offentlige, den enkelte virksomhed og for medarbejderne selv. Hvis folk bliver hjemme, er der jo opgaver, der ikke bliver løst. Det kan resultere i, at kollegaerne skal løbe hurtigere,« siger hun til tv2.dk.

Næsten halvdelen af de danskere, der har pjækket, forklarer, at årsagen var dårlig søvn, mens hver femte svarer, at de ikke kunne overskue chefen eller deres kollega.

Ny undersøgelse: Så mange prutter løs på jobbet

Danskerne er ikke dovne
Psykolog Einar Baldvin Baldursson mener ikke, at det høje antal pjækkere er udtryk for, at danskerne er dovne, men at de i dag er hårdere ved sig selv.

Tidligere ville vi nemligkalde stresssymptomer som svimmelhed og nedtrykthed for sygdomme, men i dag kalder vi det pjæk.

»De dovne pjækkere ville aldrig indrømme det. Det er derimod pligtmenneskerne, der føler, at de pjækker, selvom de måske vitterligt har brug for en dag for ikke at blive alvorligt syge i fremtiden,« siger han til tv2.dk.

Skal sløje unger med på job? Så mange bliver irriteret over syge børn

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes