Psykiske arbejdsskader er nu de mest almindelige – men de bliver sjældent anerkendt

Hvis du går ned med stress, depression eller PTSD efter en voldsom oplevelse på jobbet, forventer du måske, at der er et system, der står klar til at hjælpe dig.

Men selv om psykiske og fysiske arbejdsskader er ligestillet i loven, er det sjældent, at de to typer bliver behandlet på samme måde, når de bliver anmeldt.

Det skriver en forsker i en artikel på mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

»Bliver du syg på jobbet med en psykisk sygdom, kan det føre til en betydelig nedgang i din indtægt, da du risikerer at blive fyret og kan have svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet,« skriver Yun Ladegaard, der er postdoc i arbejdspsykologi ved Københavns Universitet, i artiklen.

Læs også på Videnskab.dk: Fyringsrunder og nedskæringer kan køre ansatte i sænk

Men sammenlignet med medarbejdere, der har fået fysiske arbejdsskader, oplever de, der har fået psykiske skader, oftere, at arbejdspladsen er dårlig til at håndtere forløbet omkring sygdommen.

Medarbejderne oplever sjældent, at der bliver lavet ændringer i arbejdsmiljøet efter en psykisk skade, og den nærmeste leder bliver opfattet negativt oftere, end hvis arbejdsskaden er fysisk. Det viser Yun Ladegaards forskning.

Forskningen bygger på interviews med syge medarbejdere, deres ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, psykologer og læger, fagforeninger, Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og arbejdsgiverforeninger.

Desuden har forskerne gennemgået 770 spørgeskemabesvarelser fra medarbejdere, der har anmeldt arbejdsskader.

Resultatet viste, at stort set ingen medarbejdere, der anmelder en psykisk arbejdsskade, får den anerkendt som en arbejdsskade. Det, selvom det er den type arbejdsskade, der oftest bliver anmeldt.

Læs også på Videnskab.dk: Test dig selv: Er du afhængig af dit arbejde?

En af grundene, til der bliver oplevet så stor forskel, når man anmelder de to typer skader, er ifølge Yun Ladegaard, at Arbejdstilsynet ikke må føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i flere forskellige scenarier.

Blandt andet må de ikke træffe afgørelser i sager, som hænger direkte sammen med ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden, samspillet mellem ansatte og samspillet mellem ansatte.

Derudover får mange arbejdspladser ikke inspiceret deres psykiske arbejdsmiljø af Arbejdstilsynet, men i stedet af andre aktører, som ikke får det at vide, når der bliver anmeldt arbejdsskader.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Gravide med natarbejde får oftere spontane aborter

Finske forskere laver tøj af skov, pap og gamle aviser

Mobning blandt kollegaer øger risikoen for depression markant

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.