Overses din type på jobbet?

30-50 procent af befolkningen ikke anerkendt efter fortjeneste på grund af en introvert personlighedstype

30-50 procent af befolkningen ikke anerkendt efter fortjeneste på grund af en introvert personlighedstype

Vi lever i et samfund, der hylder de ekstroverte idealer. Man skal helst være aktiv, dynamisk og udadvendt. De talende og sociale bliver  opfattet som de dygtigste, og den karismatiske leder somden klogeste. Men dermed taber man en stor gruppe af lige så dygtige mennesker, som er introverte, mener forfatteren til bogen ‘Introvert – stå ved dig selv’, Anna Skyggebjerg.

»Forskning viser, at vi mennesker er så forblændede af det ekstroverte ideal, at vi tillægger de ekstroverte personer en række positive træk på bekostning af de introverte. Ovenikøbet bliver de sociale og meget talende opfattet som pænere og mere sympatiske end de stille,« siger Anna Skyggebjerg.

Ifølge hende bliver 30-50 procent af befolkningen ikke anerkendt efter fortjeneste.

Find ud af, hvad du er

Fredi Falk Vogelius er certificeret konsulent i MBTI, som er en typeindikator – en metode til at blive klogere på folks præferencer. Han har udviklet typetesten på jobportalen Jobindex’ hjemmeside, hvor introvertekstrovert er en af fire parametre.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, om man er introvert eller ekstrovert, fordi det er svært at lave om  på, og fordi det fortæller noget om, hvilken type job du vil trives i,« siger han og nævner som eksempler, at introverte kan have svært ved at improvisere foran en større gruppe og sidde i storrumskontorer, hvor de lettere vil blive forstyrret af de mange indtryk og lyde omkring dem.

introverte

Forskellige styrker

Ifølge Anna Skyggebjerg har de to typer forskellige styrker.

»Ekstroverte er hurtige til at komme i gang med opgaver, til sociale kontakter, og de er bedre end introverte til at multitaske og fungere under pres og arbejde i grupper. Introverte er gode til at tage lange, seje træk, til at tænke ud af boksen og til at sikre, at der bliver taget en dyb vejrtrækning på rette tid og sted. Og så er introverte gode til at arbejde selvstændigt,« fortæller Anna Skyggebjerg og understreger, at begge typer godt kan træde ud af deres comfortzone og gøre noget andet, end det de foretrækker, når det er nødvendigt.

Fredi Falk Vogelius er enig:

»En foredragsholder eller standupkomiker, som de fleste nok vil forbinde med noget meget ekstrovert, kan sagtens være en introvert person. Han vil bare øve og forberede sig virkelig grundigt. Generelt kan man sige, at ekstroverte tænker, mens de taler, mens introverte tænker, før de taler. Til et møde kan nogle derfor tro, at en introvert bidrager mindre, men det er ikke rigtigt. De gør det bare på en anden måde end de ekstroverte,« siger han.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1