Pas på kropssproget til jobsamtalen: De 10 mest almindelige fejl

Allerede fem minutter inde i jobsamtalen ved 49 procent af amerikanske arbejdsgivere, om ansøgeren på den anden side af bordet er en oplagt kandidat til jobbet. Og når der er gået et kvarter, er det 90 procent, der kan sige, om kandidaten er et godt match.Det viser en undersøgelse fra USA blandt 2.100 hr-medarbejdere og andre personer, der ansætter arbejdskraft. 

Kropssprog er første indtryk

Det første indtryk er altså vigtigt, og kropssprog, ansigtsudtryk og stemmeleje hos en ansøger kan derfor være afgørende, skriver Career-Builder, der har fået arbejdsgiverne til at angive, hvilke fejl jobansøgere oftest begår, når det gælder kropssprog.

Her er de 10 mest almindelige fejl:

1. Undgår øjenkontakt

2. Smiler ikke

3. Leger med noget, der ligger på bordet

4. Har dårlig holdning

5. Sidder uroligt på stolen

6. Sidder med korslagte arme

7. Leger med en hårlok eller rører sig selv i ansigtet

8. Har et slattent håndtryk

9. Gestikulerer for meget

10. Har for fast et håndtryk

Kilde: Undersøgelsen er foretaget af Harris Poll for sitet Career-Builder.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1