Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Stress skaber arbejdsnarkomaner

arbejdsnarkomaner

arbejdsnarkomaner

Stress er et af de mest udbredte helbredsproblemer i Danmark. Mellem 10 og 12 procent af befolkningen lider af alvorlige stresssymptomer, og 35.000 danskere er hver dag
sygemeldt med stress. Alligvel hersker myten om, at det er en særlig type mennesker, der får stress.

Den fordom gør Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø op med i sin ph.d.- afhandling. Her påviser hun, at det ikke er arbejdsnarkomaner, som
tager jobbet med hjem, der får stress. Men at det derimod er stress, som skaber arbejdsnarkomaner.

Altså den omvendte mekanisme.

»De sygemeldte bliver ikke stressede, fordi de er overinvolverede, arbejdsnarkomaner  eller perfektionistiske. Deudvikler denne adfærd, fordi de er stressede. De kæmper med næb og kløer for at gøre deres arbejde godt nok,« siger hun.

Vi bruger vores personlighed

Netop kampen for at udføre sit arbejde godt bliver sværere, når man oplever stress.

»Empati, samarbejdsevne, kreativitet, hukommelse, koncentration er nogle af de egenskaber, mange af os bruger på vore jobs i dag. Det er også disse kompetencer, som man især bliver ramt på, når man er stresset. Samtidig tilskriver vi ofte de samme egenskaber vores personlighed. Så vi kan ikke bare stemple ud, når klokken slår 16.00 og glemme alt om arbejde,« fortæller hun.

Det skaber en ond spiral, hvor medarbejderen med stresssymptomer lægger mere tid i jobbet for at bevise,  at de stadig er kompetente ogengagerede. Samtidig bliver det sværere og sværere at udføre opgaverne.

Spiralen kan ende i en langvarig sygemelding.

»De sygemeldte, som jeg har fulgt i min forskning, er ressourcestærke mennesker, som ikke har haft problemer med stress eller depression før, men de når til et punkt, hvor de ikke længere kan vælge, om de skal på arbejde. De kan simpelthen ikke,« fortæller hun.

Stress skal forstås anderledes

Malene Friis Andersen peger på, at man skal væk fra tankegangen  om, at det handlerom den enkelte medarbejder, og i stedet kigge på dynamikken mellem virksomheden, organisationskulturen og den enkelte medarbejder.

»Man kommer nemlig i en situation, hvor det bliver legitimt at sige, at det ikke har noget med arbejdspladsen at gøre, og at ansvaret udelukkende ligger hos medarbejderen, og så kommer der ingen  forbedring. En langvarig sygemelding er ikke i nogens interesse. Alle parter har en enorm interesse i at forebygge stress,« siger hun.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes