10 livsindkomster der beviser, at uddannelse altid betaler sig

Som tømrer tjener du tre millioner kroner mere i livsindkomst, end hvis du er ufaglært.

Som tømrer tjener du tre millioner kroner mere i livsindkomst, end hvis du er ufaglært.

Uanset om du er til tommestok, kokkehue eller kittel, kan det altid betale sig at tage en uddannelse. Det viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget.

Helt konkret kommer undersøgelsen med en række eksempler på, hvad man kan forvente at få i livsindkomst, alt efter om man er ufaglært eller faglært. Og her viser det sig – måske ikke overraskende – at man er langt bedre stillet, hvis man får sine uddannelsespapirer i hus.

Læs mere: Unge har høje lønkrav

Giver økonomisk overskud

»Du henter klart den største gevinst, hvis du går fra ufaglært til faglært. Det gør en økonomisk forskel at tage en uddannelse, for der er ikke særlig mange jobs til ufaglærte,« forklarer Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun understreger, at alle uddannelser giver økonomisk overskud både for en selv og for samfundet.

Frem til 80-årsalderen kan personer med korte og mellemlange videregående uddannelser typisk tjene 15-16 millioner kroner, mens akademikere kan se frem til at tjene cirka 23 millioner kroner, konkluderer undersøgelsen.

Læs mere: Vejen til selvtillid og mere i løn: Sådan får du en efteruddannelse

  10 livsindkomster

Ufaglært: 10,7 millioner kroner.

Salgsassistent: 13 millioner kroner.

Tømrer: 13,8 millioner kroner.

Pædagog: 13,2 millioner kroner.

Multimediedesigner: 13,4 millioner kroner.

Markedsførings- og finansøkonom: 16,7 millioner kroner.

Bygningskonstruktør: 16,7 millioner kroner.

Humanistisk kandidat: 17,3 millioner kroner.

Civilingeniør: 24,5 millioner kroner.

Læge: 31 millioner kroner.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

 

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1