Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Løn eller interesse? Sådan vælger unge uddannelse

Ingeniørstuderende på Danmarks Tekniske Universitet kan glæde sig over, at de har gode muligheder for at komme i arbejde straks efter endt uddannelse.

Ingeniørstuderende på Danmarks Tekniske Universitet kan glæde sig over, at de har gode muligheder for at komme i arbejde straks efter endt uddannelse.

Politikerne er ude på en umulig mission, når de vil forsøge at regulere unges valg af uddannelse til i højere grad at rette sig mod arbejdsmarkedet. Det mener Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Han kalder nutidens unge for fornuftige og mener, at de har et indre kompas, som er det vigtigste, når de vælger retning.

»Det er klart, at hvis man gerne vil være arkæolog, er det smart at skele til, at det er et fag med tradition for høj ledighed, men ellers er det fornuftigt nok, at man mærker efter, hvad det indre kompas viser,« siger han.

Læs mere: 10 livsindkomster der beviser, at uddannelse altid betaler sig

Vi kan ikke forudse alt

På trods af et politisk ønske om, at flere kigger mod erhvervsskolerne, vælger færre den retning. For 10 år siden var det cirka 30 procent af en årgang, der gik den vej efter endt grundskole. Sidste år var tallet blot 18,5 procent, pointerer Henning Jørgensen.

Han kan godt forstå, at de unge ikke nødvendigvis har lyst til at følge de politiske vinde:

»Der er ingen, der kan kigge 10 år ud i fremtiden og sige noget om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud der. Ingen havde for eksempel forudset, hvilken indvirkning internettet har fået på vores jobmarked. At prøve at regulere uddannelserne efter den aktuelle ledighed, er som at køre 130 km/t. på motorvejen og styre efter bakspejlet.«

Tænketanken Arbejdernes Erhvervsråd mener dog, at de unge nu er begyndt at rette en smule ind efter arbejdsmarkedet.

»Det er min opfattelse, at der er sket et skred de seneste år, og søgetallene viser også, at de unge kigger mod de kortere videregående uddannelser og har mere øje for erhvervsakademierne og de tekniske uddannelser efter gymnasiet,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.

Læs mere: Unge har høje lønkrav

»Det gør man ikke«

Hun opfordrer de unge til i endnu højere grad at skele til løn- og ledighedstal.

»Vi er i Danmark opflasket med, at det gør man ikke. Der er frit valg på alle hylder, og den ene uddannelse er ikke finere end den anden. Det er lidt overraskende, at man ikke i højere grad skeler til ens fremtidige jobmuligheder og livsindkomst,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun undrer sig især over, at søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet.

»Kigger man på den livslange indkomst, kan det godt betale sig at blive mekaniker frem for at tage en mellemlang videregående uddannelse,« siger Mie Dalskov Pihl.

Læs mere: Brødre vil hjælpe unge til at bestå matematik

lige nu: Her uddannes flest til ledighed
Et år efter endt uddannelse er så stor en procentdel af nyuddannede ledige på følgende universitets­uddannelser:
  • HD 34%
  • Musikuddannelser 30%
  • HA 28%
  • Arkitekt 25%
  • Bibliotekar 24%
  • Humanistisk masterudd. 22%
  • Samfundsfaglig masterudd. 20%

Kilde: Akademikerne, ledighedsstatistik, august 2015

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes