Du bør vælge uddannelse med både hoved og hjerte

Før du vælger ungdomsuddannelse, bør du både tage et kig på dit karakterblad og mærke efter, hvad du har lyst til.

Før du vælger ungdomsuddannelse, bør du både tage et kig på dit karakterblad og mærke efter, hvad du har lyst til.

Er det egentlig karakterbogen eller drømmene om en helt bestemt karriere, der skal afgøre, hvad du skal efter folkeskolen?

Ifølge Michael Petersen, studievejleder på Silkeborg Gymnasium, er det rigtige svar en blanding, men karakterbladet er et fornuftigt sted at begynde.

»Karaktererne åbner og lukker nogle døre. Uanset hvad man måtte ønske sig, er det karaktererne, der afgør, om man kan komme på eksempelvis gymnasiet eller handelsgymnasiet, eller om man i stedet eksempelvis skal orientere sig mod en erhvervsuddannelse eller måske tage en 10. klasse,« siger han.

Jobmuligheder skal styre udbud af uddannelser

Evner og lyst
En ting er imidlertid karaktererne – noget andet er, hvordan du har det med at gå i skole.

»Uddannelse og læring handler også om motivation. Derfor er det vigtigt, at man overvejer, om man egentlig er glad for at gå i skole. Det kan godt være, du har karakterer til at begynde på gymnasiet, men hvis du i virkeligheden hellere vil have en erhvervs- eller håndværksuddannelse, kan det jo være det rigtige valg for dig,« siger Michael Petersen, der fortæller, at den afklaring netop er baggrunden for de uddannelsesplaner, der bliver udarbejdet i folkeskolen:

»Uddannelsesplanerne er med til at spore eleverne ind på, hvad de gerne vil senere hen. Hvis man finder ud af, at man gerne vil uddanne sig i en bestemt retning, vil det ofte være ret oplagt, hvilken ungdomsuddannelse man bør gå efter.«

Minister: Godt at færre unge får en kandidatuddannelse

Fravalg er også et valg
På Silkeborg Gymnasium, der er Danmarks største, har kommende elever mulighed for at få mere information gennem brobygningsforløb i 8. klasse samt åbent hus-arrangementer.

»Når de potentielle elever er på besøg, kan de både få al den information, de har brug for, og samtidig opleve miljøet. For nogle føles det helt rigtigt, mens andre har sværere ved at se sig selv falde til. Uanset hvad er det positivt, for vi har den holdning, at det handler om afklaring. Og i det lys er det mindst lige så godt at finde ud af, at det her ikke er det rigtige,« siger Michael Petersen.

Alle kan lære matematik

Klæder de unge på
Elevchef Peter Bondo fra Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF), som udbyder omkring 30 ungdomsuddannelser, ligger på linje med Michael Petersen.

»Der skal være en balance mellem dine forudsætninger, din lyst og dine interesser. Vi samarbejder med de lokale folkeskoler om at få vores fag ind som valgfag, så eleverne allerede fra 4. klasse får mulighed for at prøve forskellige retninger af. Det gælder alt fra handelsskolefag til teknologifag. Vi prøver at klæde de unge på til at træffe det rigtige valg,« siger Peter Bondo.

10 livsindkomster der beviser, at uddannelse altid betaler sig

Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes