Elsker du pindsvin? Så er dette nok dit drømmejob

De er nuttede de små pindsvin, så man forstår godt, at nogen vil arbejde med dem dagen lang.

De er nuttede de små pindsvin, så man forstår godt, at nogen vil arbejde med dem dagen lang.

Elsker du pindsvin? Så kan det være, du bør rykke teltstængerne op og flytte til Ipswich. Her leder de nemlig efter en fuldtid “Hedgehog officer” – eller på dansk en pindsvinebetjent.

Det er The Suffolk Wildlife Trust, der har slået jobopslaget op, og hvis det bliver dig, der får jobbet, så skal du være med til at gøre byen til den pindsvinevenlige by i hele Storbritannien, det skriver engelske Metro.

10 uddannelser, der overrasker – og garanterer job med det samme

Det skal man lave
På en normal dag forventes det, at man som pindsvinebetjent er med til aktivt at skabe et miljø, hvor de små stikkende væsner kan spise, bo og formere sig i fred for mennesker og rovdyr.

Derudover skal man også være med til at skabe opmærksomhed omkring byens indsats over for pindsvinene – og selvfølgelig også om de så små væsner selv.

Det bliver også betjentens ansvar at rekruttere andre frivillige, der vil tage del i arbejdet omkring at beskytte pindsvinene og skabe de bedste rammer for dem.

Lønnen ligger på £24.000 om året. Så det er nok bedst at rykke hele familien til Ipswich, når man tænker på den faldende valutakurs på pundet.

10 livsindkomster der beviser, at uddannelse altid betaler sig

Det kræves der af ansøgerne
Vælger man at søge, bør man ifølge jobopslaget have godt kendskab til pindsvin, en gymnasiel uddannelse og erfaring fra lignende naturprojekter.

Har jobbet fanget din interesse? Så kan du ansøge her – men skynd dig, deadline er allerede 13. juli.

Tør du lave et af de her 10 geniale autosvar, inden du rejser på ferie?

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes