Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Småjobs forlænger dagpengeperioden

Ledige kan fremover forlænge retten til dagpenge med hver time, de er i arbejde.

Ledige kan fremover forlænge retten til dagpenge med hver time, de er i arbejde.

Tidligere skulle ledige arbejde i et år, inden de havde genoptjent retten til dagpenge, men det er blevet ændret i det nye år.

De nye regler betyder nemlig, at hver times arbejde forlænger dagpengeperioden med to timer. Det skriver Ritzau.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) håber, at de nye regler i højere grad vil få ledige til at søge job med få timers arbejde.

Kan man skifte karriere som voksen uden at smadre sin økonomi? 6 støttemuligheder for voksne

Mere fleksible vilkår
»Hvis man tager småjobs, så får man nogle bedre vilkår for de dagpenge, man optjener. Det sker for at give mere fleksible vilkår til dem, der gerne vil have tilknytning til arbejdsmarkedet,« forklarer han til Ritzau.

Reformen, som V-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står bag, følger de anbefalinger, som dagpengekommissionen er kommet med.

Arbejdsløse rammes af gakket jobregel: Skal søge jobs, selvom de allerede har fået et

»Det er en reaktion på det arbejdsmarked, vi vil se i fremtiden. Mange mennesker arbejder nu i perioder. De har måske ikke et fuldtidsjob. Derfor har man brug for nogle mere fleksible mekanismer,« forklarer ministeren til Ritzau.

 

 

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes