At gå nye veje og blive sin egen chef

Foto: PR

Foto: PR

Når et tankefrø slår rod

Nogle gange gør man noget, fordi det er det, man plejer at gøre. Det kender du nok fra dig selv. Det kan være spisevaner, arbejdsrutiner og endda samtaler, man føler, at man har haft før. Alt sammen noget der får puslespillet til at gå op. Det passer ligesom bare ind i et billede af hverdagen – et billede af hvordan man ser sig selv.

Men så pludselig kan du mærke, at der skal ske noget andet. Det der engang føltes helt naturligt og rart og trygt, føles ikke længere sådan. Nu føles det omklamrende, stressende, begrænsende. Hvorfor? Hvad har ændret sig? En lille stemme har sneget sig ind i hovedet og afsløret en tanke, du nærmest ikke har tænkt færdig – tanken om at starte sit eget.

At blive sin egen chef. At give sin idé vinger, og se dem brede sig ud.

Vær realistisk – men tro på dig selv!

Et af de råd der går igen blandt selvstændige er, at turde tro på egne evner og på sin idé. Og her bør du også være ærlig overfor dig selv i forhold til hvorfor du ønsker at være selvstændig – hvad betyder noget for dig? Det er et stort skridt i retningen af at forstå, hvilken slags forretning, du ønsker at drive. Samtidig gør det også projektet mere realistisk. Og realisme er lige så afgørende, som modet og evnen til at tro på sig selv.

Rimer succes på forarbejde?

Det gør det for selvstændige, der har sørget for at forankre deres projekt i en god portion realisme. Hvordan er markedet, hvilke midler har du, hvad kræver det at bringe idéen til live – og ikke mindst at holde den kørende? Der skal laves en plan og et budget. Det er her, at kæden hopper af for nogle. Men hos Erhvervsstyrelsen finder du gode skabeloner til budgettering, blandt andet et etableringsbudget. Når du har fået styr på disse ting, er du nået langt.

Brug dine omgivelser

At føle at man ikke står alene er rart for de fleste – uanset hvad det handler om. Har du familie, nære venner eller gode kollegaer, så snak med dem om dit projekt. Del dine bekymringer og dine idéer. Gode råd kan dukke op fra ukendt side, og støtte har de fleste brug for, især når de befinder sig på ukendt territorium.

Omgiv dig med folk, der inspirerer dig og støtter dig. Folk der giver dig plads – også til at stille spørgsmål. Du behøver ikke have svaret på alt fra dag ét.

Så hvor starter jeg?

For at gøre en lang historie kort er der her en liste over de ting, du skal fokusere på, når du starter din drømmevirksomhed.

  1. Brug andres erfaringer – du er ikke den første der skal betræde ukendte stier.
  2. Lav forarbejdet – undersøg markedet. Det betaler sig!
  3. Husk realismen – læg et budget og lav en forretningsplan.
  4. Finansiering af virksomheden – det er her, du skal bruge dit budget og din forretningsplan.
  5. Få styr på juraen – så holder både du og virksomheden til uvejr.
  6. Kig op – hvor er din virksomhed på vej hen?

Du finder alle de nødvendige vejledninger og dokumenter til selskabsstiftelse på www.legaldesk.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes