Skal du vælge uddannelse til sommer?

Foto: PR

Foto: PR

Sådan er det heldigvis ikke længere. I disse dage og tider kan langt de fleste unge mennesker selv vælge, hvilken uddannelse de ønsker – dog med den begrænsning – at de skal have et gennemsnit og en ungdomsuddannelse, der berettiger til optagelse på drømmeuddannelsen.

Det gælder, uanset om du gerne vil være landinspektør og på den måde blive ekspert i de metoder, som anvendes til blandt andet opmåling af grund. Men det gælder naturligvis også, hvis du i stedet ønsker at beskæftige dig med børn og eventuelt læse til pædagog eller skolelærer.

En videregående uddannelse kræver sin mand eller kvinde

Hvert eneste år er der tusindvis af danske håbefulde unge mennesker, der søger ind på et af Danmarks Universiteter. Her kan du se frem til en uddannelse, der varer mange år, og hvor du modtager meget kvalificeret undervisning på et særdeles højt niveau. Du skal være opmærksom på, at et universitetsstudium kræver mange kræfter.

Der er tale om et fuldtidsarbejde, og det kan i visse perioder være svært at kombinere det med et ønske om at tjene penge ved siden af studiet. Det gør sig især gældende i starten af studiet, hvor du sædvanligvis har flere undervisningstimer end senere på studiet.

Hvis du vælger at søge ind på et studium på et universitet, skal du altså være opmærksom på, at der her kræves meget af dig. Specielt hvad angår din evne til hurtigt at tilegne dig fagligt stof, som kan være svært fremkommeligt at have med at gøre.

Du kan også vælge en kortere uddannelse

Trods universiteternes popularitet skal du huske på, at der findes en lang række af andre uddannelser i Danmark. Du kan læse til lærer. Det er en kortere uddannelse, og de faglige krav er knap så høje, som dem du støder på på universitetet. Men du kan også vælge at tage en håndværksmæssig uddannelse, ligesom der eksisterer en lang række kontoruddannelser og korte sundhedsuddannelser.

Du kan meget hurtigt komme til at stirre dig blind på alle de muligheder, der eksisterer, og derfor er det vigtigt, at du drøfter dine tanker med dine forældre, venner eller en studievejleder på din nuværende skole.

Tænk på fremtiden

Det kan være svært at træffe et valg om din fremtid, når du måske blot er 19 år. Og derfor skal du heller ikke opfatte situationen som et enten eller. Selvom der er begrænsninger på det antal af uddannelser, som du kan tage, er der stadig mulighed for, at du kan fortryde, hvis du går i gang med noget, som du slet ikke kan se dig selv fuldføre alligevel.

Du skal huske på, at din uddannelse er den ballast, som dit fremtidige arbejdsliv skal hvile på. Og netop derfor er det også vigtigt, at du træffer en beslutning, som passer til dine interesser og dine muligheder.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1