Det er helt o.k. – du må godt være nervøs til eksamen

Det betyder ikke noget for karakteren, at den studerende er synligt nervøs, hvis indholdet ellers er i orden.

Det betyder ikke noget for karakteren, at den studerende er synligt nervøs, hvis indholdet ellers er i orden.

Eksamen står for døren, og rundtomkring i landet arbejder de studerendes hjerner på højtryk med at tyde noter og huske det, de har lært. På universitetet begynder de fleste eksamener med, at den studerende indtager scenen med et kort oplæg.

»Nogle er frygtelig nervøse og har det bedst med at have et manuskript at holde sig til, andre er knap så nervøse og præsterer bedre, hvis de kun har et par stikord at støtte sig til. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor mange øh’er, de studerende producerer, men det bliver et problem, hvis en manglende form betyder, at de ikke når at få vist, at de er velbevandret i det faglige stof,« siger lektor og forsker i sprogpsykologi på Københavns Universitet Søren Beck Nielsen.

Sådan får du topkarakter til eksamen: 4 trin til 12-tallet

Vær ordentligt inde i stoffet
Ifølge Søren Beck Nielsen bør en seriøs eksaminator bestræbe sig på at lytte efter indholdet fremfor at bedømme de studerende på, hvordan de fremlægger.

»Der er ikke hjemmel for at vurdere det negativt, hvis der bliver læst op af et manuskript. Det, man lytter efter, er, om det giver mening, om det er sammenhængende og tydeligt, og om man kommer vidt nok omkring og præsenterer argumenter, der er logiske. Efter oplægget stiller vi spørgsmål, og her afprøver vi, om de studerende forstår det, de siger, eller om de har fået andre til at skrive deres oplæg.«

7 tidspunkter hvor du bare ikke må snyde dig selv for lidt sex

Tænk ikke på kroppen
En ting er, hvad der kommer ud af munden – en anden ting er det sprog, man taler med kroppen.

Den britiske professor i retorik Maxwell Atkinson, der rådgiver politikere i, hvordan de skal fremstå, når de holder tale, har ifølge Søren Beck Nielsen en god pointe i forhold til kropssprog:

»Lad være med at tænke for meget på, at du ikke må krydse armene, og at du skal huske øjenkontakt. Fokuserer du for meget på det, mister du typisk koncentrationen. Brug hellere energien på det, du siger – hvis du er tryg ved indholdet, så er kropssproget og holdningen nok også i orden,« siger Søren Beck Nielsen.

Præsentation, jobsamtale eller eksamen? 5 trin til til at undgå nervøsitet

Lugt, som du lyster
For år tilbage fik en anden lektor på Københavns Universitet dumpekarakter for at have udtalt, at man gerne må fremhæve sine fysiske fortrin til eksamen – en kritik, Søren Beck Nielsen er enig i.

»Man er en ualmindelig useriøs bedømmer, hvis man lægger vægt på, hvad folk har på. De studerende skal så vidt muligt undgå at tænke på, hvad de har på, og om de sveder, fordi de har skyndt sig. Om den studerende lugter af røg, parfume eller sved, må simpelthen ikke spille nogen rolle,« understreger Søren Beck Nielsen.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.