Dette job får dit barn som voksen

De ældste er desuden tit højere uddannede end deres mindre søskende.

De ældste er desuden tit højere uddannede end deres mindre søskende.

Den svenske adfærdsforsker Elisabeth Schönbeck peger i sin bog ‘Ældst, yngst og midtimellem’ på, at vores placering i søskendeflokken har særdeles stor indflydelse på, hvilket job vi egner os bedst til – og derfor også med stor sandsynlighed ender med at få.

– Søskenderollen er nemlig med til at forme os – også når det gælder arbejdsmetoder og jobvalg. Vi tager rollerne fra børneværelset med os, forklarer hun.

Læge: Derfor skal vores børn tidligere i seng

Disse job passer bedst til den ældste i søskendeflokken
Førstefødte er ifølge Elisabeth Schönbeck typisk autoritetstro, ansvarlige og gode til at træffe beslutninger. De bliver derfor ofte ledere og passer især godt ind i konservativt opbyggede virksomheder. Politikere og læger/kirurger er også ofte den ældste i en søskendeflok.

Også blandt socialrådgivere, lærere, politibetjente og andre job, hvor man tager hånd om folk på en ansvarsfuld måde, ses mange store søskende. De ældste er desuden tit højere uddannede end deres mindre søskende.

Disse job passer bedst til den mellemste i søskendeflokken
Det mellemste barn egner sig derimod godt som mellemleder på grund af den mæglerrolle, han eller hun har haft i søskendeflokken. Mellembørn er også ofte jurister, mæglere og forhandlere, da de er fleksible, holdspillere og kan indgå kompromiser.

Men de er også sværest at sætte i bås, for de samtidig kan have flere træk fra enten den ældste eller yngste i søskendeflokken afhængigt af, hvor mange års afstand der er til de andre søskende.

Derfor lukker teenagerens hjerne ned, når mor taler

Disse job passer bedst til den yngste i søskendeflokken
Det yngste barn får typisk lidt friere rammer i opdragelsen og er derfor rebelsk og risikovilligt. Derfor er mange ejendomsmæglere, sælgere, brandmænd og piloter de yngste i søskendeflokken.

Det yngste barn elsker typisk også til at folde sig ud i det kreative, og mange musikere, skuespillere og kunstnere er også yngst blandt deres søskende.

Yngstebarnets legesyge side gør også, at jobbet som pædagog tiltaler, og bliver små søskende læger, vil det ofte være med speciale i børn.

Disse job passer bedst til enebarnet
Enebørn er vant til at præstere, da de som det eneste barn skal leve op til alle forældrenes forventninger. De er derfor ofte ambitiøse, selvstændige og dygtige – og vil hellere give ordrer end at tage imod dem. Jobbet som selvstændig/konsulent passer således godt til enebarnet.

Forfattere, journalister og præster er også ofte enebørn, da de har haft ro til at skrive og tænke på børneværelset uden forstyrrelser. Enebørn følger desuden oftere i forældrenes fodspor.

Forskere: Børn arver deres intelligens fra mor

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.