Sådan laver du gourmetmad på restaurantniveau derhjemme

Her får du inspiration til opskrifter og tips og tricks til køkkenet, så du kan overraske familien eller din partner med en restaurantoplevelse derhjemme!

Ønsker du at give en speciel madoplevelse til nogen du holder af? Eller har du bare lyst til et måltid ud over det sædvanlige? Lidl har gjort det let for dig, at skabe en restaurantoplevelse i dit eget køkken.

Michelinkokken Wassim Hallal deler i samarbejde med Lidl nogle af sine bedste opskrifter, så du selv kan lave dit køkken om til en restaurant for en aften. På Lidls hjemmeside kan du i ingredienslisten vælge, hvor mange personer retten skal laves til, så du nemt kan tilpasse opskriften til dig og dine gæster.

Ønsker du at skabe en 3-retters middag, kan du eksempelvis starte med en forret af rimmet havtaske med avokadocreme og friske urter, efterfulgt af stegt pighvar med bagt selleri og brunet smør. Dette kunne afsluttes med en lækker konfektkage med nødder og marcipan.

Det kan for mange lyde som en stor mundfuld at skulle lave sådan en menu selv, men med en smule planlægning kan du let kreere en middag som denne.

Læg en plan, og slip for stress i køkkenet

Hvis du vil gøre det lettere for dig selv at eksekvere en menu, du ikke har lavet før, er det en fordel lægge en plan og lave så meget som muligt i forvejen. Ønsker du eksempelvis at lave ovenstående menu, kan du lave kagen tidligere – eller dagen før. Havtasken tilberedes som ceviche, og skal derfor marineres i citronsaft og trække i køleskabet i to timer, inden den skal spises. Det giver dig to timer til at færdiggøre de andre elementer i retten, samt forberede hovedretten.

Når man står i køkkenet er timing altafgørende. Det kan være svært at time forret og hovedret, især hvis du selv ønsker at være en del af selskabet ved middagsbordet. Mange har prøvet at invitere gæster til middag, og ende med at tilbringe det meste af aftenen i køkkenet. Det er ikke optimalt, og kan let ødelægge en del af hyggen – især for dig. Derfor skal man også planlægge menuen efter, hvor meget du ønsker at sidde med ved bordet. Til denne hovedret kan du bage sellerien i forvejen, så når du og dine gæster er færdige med forretten, skal du ikke andet end at varme 2 pander op, stege selleri og pighvar, og voilá! Restauranten er klar til servering, nu med dig som gæst ved bordet.

Hverdagsmad med et twist af michelinkøkken

Du behøver ikke at lave en 3-retters menu for at få en restaurantoplevelse derhjemme. Har du ikke gæster, der skal underholdes, kan du måske få lyst til at hygge dig med at lave en sprød og lækker maltkylling med sortbygsrisotto til. Prep kyllingen, sæt den i ovnen i en time, imens den bliver tilberedt, har du tid og ro til at lave en lækker cremet sortbygsrisotto. En god risotto tager tid, og kræver opmærksomhed, men er alt arbejdet værd.

I Lidls opskriftunivers kan du gå på opdagelse og finde inspiration til, hvordan du let og billigt kan gøre hverdagsmad til en gourmetoplevelse. Velbekomme!

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.