4 gode tips: Sådan får du bagningen til at lykkes med enkle tricks

En lille smule sukker og eddike i dejen giver næring til gæren.

En lille smule sukker og eddike i dejen giver næring til gæren.

Elsker du også at bage, men er du ofte i tvivl om, hvilken type mel du skal bruge, hvor lang tid dit brød skal hæve og hvor lang tid dit brød skal have i ovnen?

Kogebogsforfatteren Louise Hey giver dig her 4 gode tips, så du kan tage et endnu bedre brød ud af ovnen næste gang du bager.

Lav dine egne myslibarer – Som giver et sundt og smagfuldt mellemmåltid

Mel

Grove melsorter optager væsken langsommere end hvedemel. Pas på, at dejen ikke bliver for tør under æltningen, da melet langsomt vil opsuge væsken, og dejen bliver fastere i løbet af hæve tiden. Melmængden afhænger også af, om man ælter dejen på maskine eller i hånden – maskinen ælter ofte mere mel i.

Lav lækkert hjemmelavet knækbrød. Få opskriften her

Gær og hæve tid

Brug mindre gær og længere hæve tid. Gærrester kan holde sig på køl i et par uger i en lille beholder eller pakket i film.

Det søde og det sure

En lille smule sukker og eddike i dejen giver næring til gæren. Syrnede mælkeprodukter virker bage forbedrende og giver god smag og forlænger holdbarheden. Byt gerne op til halvdelen af væsken ud med surmælksprodukt.

Ovne

Der er stor forskel på ovne, så du skal altid tjekke dit bagværk, når to-tredjedele af bagetiden er gået.

Bag et godt surdejsrugbrød med masser af kerner. Se mere på søndag.dk

 

 

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1