Sådan laver du hjemmebagte fuldkornsbagels

Hvem elsker ikke en lækker bagel?

Hvem elsker ikke en lækker bagel?

Nedenstående er en opskrift på en fuldkornsversion af de lækre brødringe – men eksperimenter gerne og find din egen favorit melblanding og eventuelt lidt ekstra krydderiblanding til toppen af din bagel for ekstra smag.

Plus, du får et lille tip til, hvordan du slipper for at stå og sætte langstrakte ulige dejpølser sammen til ringe! Ikke dårligt, hva? Sæt i gang!

Tips til en sund og nærende madpakke

Det skal du bruge:

  • 250 g fuldkornshvedemel
  • 450 g hvedemel
  • 1,5 tsk salt
  • 1 stor tsk honning
  • 1 spsk olivenolie
  • 50 g gær
  • 4,5 dl lunkent vand
  • 1 skud peber

Sådan gør du:

Bland fuldkornshvedemel og almindeligt hvedemel i en skål. Giv det et lille skud peber. Opløs 50 g gær i en anden skål i 4,5 dl lunkent vand. Opløs nu salt og honning i gær vandet, og tilsæt 1 spsk olivenolie. Kom nu melblandingen i vandet og ælt det sammen lidt efter lidt.

Har du en røremaskine gør det arbejdet en hel del nemmere.

Hvis din dej bliver en lille smule for våd må du tilsætte lidt ekstra hvedemel. Dette måtte jeg også gøre og ælte det sidste på bordet. Dejen skal være lidt fugtig og klistre ganske let til hånd og bord.

Giv den klassiske drømmekage et twist med denne lækre opskrift!

Rul nu dejen til en pølse og del den i 8 lige store stykker. Form hver del til en pæn rund bolle. Dette gøres nemmest ved at først “rulle” mellem to flade hænder, hvorefter du ligger bollen på bordet og ligesom “skubber” kanten af bunden ind under bollen imens du drejer bollen en lille smule. Det gøres hele vejen rundt. Tryk let oven på bollen. Bordet skal naturligvis være drysset med mel.

Tryk nu en finger ned igennem midten af hver bolle, og “sving” bollen på bordet. Altså sådan at du sætter den lidt i rotation. Når indersiden slipper din finger er det fint. Vend bollen på hovedet og gør det forsigtigt igen fra den side. På denne måde for du relativt nemt formet en pæn rund bagel med det klassiske hul i midten. Lad dem hæve i ca 30 minutter.

Fuldkornsbagels der hæver
Fuldkornsbagels der hæver

Nu skal de koges. Så sænk et par stykker i en gryde og kog dem i 2 minutter på hver side. De flyder op til overfladen, så jo større overflade du har i gryden, jo flere har du plads til på en gang. Tag dem op og placer dem på en bradepande.

Du kan nu evt. drysse dem med sesamfrø, salt & peber, rosmarin, chili eller hvad du nu har lyst til. Jeg kan godt lide mine helt plain uden noget, så passer de til alt.

Fuldkornsbagels der koger
Fuldkornsbagels der koger

Bag dem efterfølgende ved 200 grader i ca. 30 minutter.

TIP: Hjemmebagte bagels er geniale at have liggende i fryseren, så du altid kan have en klar til morgenmaden, frokost sandwhich, eller bare med smør til aftenkaffen.

Husk at skære dem over inden du fryser dem ned. Så er det blot at tage en ud, klikke den fra hinanden, og smide den et par minutter på hver side på brødristeren.

Velbekomme!

Sådan snitter du en melon, så du kan spise den uden at få fedtede fingre

Hjemmebagte bagels
Sådan her kan de også se ud!

Opskriften bringes i samarbejde med Tastenatic.dk

Tastenatic.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes