Sådan redder du en oversaltet middag

Der er intet, der kan ødelægge maden som at have kommet for meget salt i. Den bliver i værste fald uspiselig, og det er aldrig sjovt at skulle smide det, der skulle have været middagsmaden, i skraldespanden.

Men der findes heldigvis råd for, hvad du kan gøre, hvis uheldet er ude.

Stop madspild og spar penge. Sådan bruger du dine madrester

For at forebygge, at det overhovedet sker, så hold øje med, hvad det er, du bruger i din mad.

Tilsætter du for eksempel bacon, skinke, røget laks, fetaost eller kapers, så er der allerede en del salt i maden, da disse madvarer som bekendt er salte i sig selv, så her skal du være varsom, skriver KK.no.

Tilsæt citronsaft
Citronsaft kan neutralisere en del af saltsmagen, så passer det til at retten, så kom saften fra en halv citron i. Det fungerer for eksempel fint i mange indiske, mexicanske eller asiatiske retter.

6 rengøringsfejl, du måske også begår

Brug kartoffeltricket
Et godt, gammelt husmodertrick er hvis du har lavet suppe, sovs eller en gryderet, så kan du skrælle en kartoffel, og putte den i den mad, du er ved at lave.

Kartoflen trækker en del af væsken i retten til sig og dermed også en stor del af saltet.

Lave en større portion
Hvis det er muligt så lav en større portion. Har du flere ingredienser tilbage så put dem endelig i. Laver du for eksempel pastasovs så hæld en ny dåse flåede tomater i.

Er du i gang med at bage, så tilsæt mere væske og mel.

Derfor skal du passe på med at spise for meget salt

Tilsæt mejeriprodukter
Laver du en ret med mejeriprodukter, hvor der indgår mælk, creme fraiché, fløde, ost eller yoghurt så hæld mere i for at neutralisere smagen.

Vær dog opmærksom på hvad det er for en ost, du kommer i, for mange oste er gerne lidt salte i sig selv.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes