Smid ud eller genbrug? Dét gør vi med vores madrester

Hos 39-årige Clara Juhl Hansen og hendes familie i Espergærde bliver der serveret rester mindst en gang om ugen.

Hos 39-årige Clara Juhl Hansen og hendes familie i Espergærde bliver der serveret rester mindst en gang om ugen.

Når danskerne sætter gaflen i aftensmaden, hænder det ofte, at indholdet på tallerkenen til forveksling ligner noget, der har været på menuen tidligere på ugen.

60 procent af danskerne spiser nemlig minimum en gang om ugen rester til aftensmad, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

Et af de steder, hvor der ofte kommer rester på bordet, er hos 39-årige Clara Juhl Hansen og hendes familie i Espergærde.

»Vi er en familie på fire, og når vi laver mad, kan det være svært præcist at tilpasse det til fire, så der bliver som regel noget i overskud,« fortæller Clara Juhl Hansen.

Sådan kan du forvandle dine rester til et lækkert måltid

Så ofte spiser vi rester
  • 29 % spiser rester flere gange om ugen
  • 31 % spiser rester en gang om ugen
  • 91 % har det fint med at spise rester
  • 9 % synes, at det er kedeligt at spise rester
  • 2 % synes, at det er klamt at spise rester

Kilde: YouGov, 1.010 svar

Tid, penge og madspild
Det at spise rester er hverken noget nyt eller særligt dansk, men årsagen til, at vi gør det, har ændret sig med tiden, forklarer Judith Kyst, direktør for Madkulturen.

»Restemad er altid blevet betragtet som familiemad og ikke gæstemad, fordi det ikke opfattes som noget fint. Hvor det tidligere var en del af en sund husholdningsøkonomi at spise rester, er det, efterhånden som man har fået flere penge, også noget, man gør af sund fornuft. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det blandt andet skyldes fokus på madspild, at rester i dag har en fornuftig position,« siger hun.

I Clara Juhl Hansens familie er der tre motiver til at spise rester: De sparer tid, de sparer penge, og så undgår de madspild.

»Vi handler til en uge ad gangen, hvor vi medtænker, at vi minimum én aften spiser rester, fordi der er blevet noget tilovers fra de andre dage. Vi kan se det på vores budget, at vi spiser rester, og jeg synes, at det er rart ikke at smide det ud,« forklarer hun.

Kan du spise den mugne mad? Se, hvilke fødevarer du bør kassere straks

Mere oplysning
En markedsanalyse, som Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad foretog i 2013, viste, at omkring hver femte forbruger minimum tre-fire gange om ugen smider tilbehøret til aftensmaden ud, mens omkring hver sjette tre-fire gange om ugen smider kødet fra aftensmaden ud.

Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, er meget glad for, at Søndagsavisens undersøgelse også viser, at ni ud af ti danskere har det fint med at spise rester.

Og selvom hun er begejstret for at høre, at 60 procent af danskerne som minimum spiser rester en gang om ugen, tror hun, at endnu flere kan komme med.

»Folk laver konsekvent for meget mad, fordi de er bange for, at der ikke er nok. Så rester er kommet for at blive. Vores undersøgelser viser, at forbrugerne er rigtig kede af at smide rester fra aftensmaden ud, men det, der mangler, er kompetencerne til at udnytte resterne og viden om, at man eksempelvis godt kan fryse kogte kartofler og bruge dem til biksemad,« siger Selina Juul.

Sådan opbevarer du frugt og grønt

Nyt navn
Hun mener, at flere kan motiveres til at spise rester, hvis man både fokuserer på, at det sparer tid og penge, anretter det pænt og ikke mindst kalder det noget andet.

»Måske skal man gå væk fra ordet rester, for det er ret usexet. Når man hører ordet rester, tænker man gammel mad, og måske skal man gå væk fra den mentalitet,« forklarer hun.

At navnet rester ikke just får mundvandet til at løbe, kan Clara Juhl Hansen nikke genkendende til.

»Tidligere syntes mine børn ikke, at det var fedt at få rester, men så mødte jeg en pige, der kaldte det tapas, så det ord snuppede jeg. Det er præcist det samme, vi sætter på bordet, som da vi kaldte det rester, men når vi kalder det tapas, lyder det fancy og mere indbydende,« fortæller hun.

Direktør i Madkulturen Judith Kyst synes, at det er superinteressant, at man ved at give rester et nyt navn kan ændre indstillingen til at spise dem.

»Jeg kan huske, at min far kaldte diverse variationer af biksemad for ruskomsnusk. Og man kan jo godt forstå, at det ikke får maden til at fremstå særlig tiltalende, når det allerede ved navnet mister sin attraktion,« siger Judith Kyst.

Her er 7 fødevarer, du kan være overfølsom overfor

Sådan skal du behandle dine rester

Køl ned
Er der rester tilbage fra aftensmaden, som du gerne vil gemme, er det vigtigt, at du køler dem hurtigt ned. Det betyder dog ikke, at du skal putte dampende varm mad ind i køleskabet.

Gør du det, vil temperaturen i køleskabet stige, og alle de andre fødevarer i køleskabet vil blive belastet af temperaturstigningen.

Sætter du en varm gryde med låg på ind i køleskabet, risikerer du også at skabe en slags isolation, så indholdet i gryden faktisk holder sig varmt, selvom det står i køleskabet.

Put det i mindre beholdere
Har du eksempelvis lavet en gryderet, så put den i stedet over i nogle mindre opbevaringsforme, som har en større overflade – så afgiver maden hurtigere varme.

Alternativt kan du putte maden i et koldt vandbad eller sætte den udenfor og køle ned. Men vær sikker på, at der ikke kommer skadedyr i.

Husk at komme noget folie over, men sørg for, at der ikke kommer kondensvand.

Når maden er kølet nok ned til at komme i køleskabet, er det en god idé at placere maden i bunden, hvor der er koldest.

Husk ikke at placere maden for tæt på følsomme fødevarer som eksempelvis pålægsprodukter, så de ikke bliver påvirket, hvis der alligevel skulle være noget varme tilbage i den tilberedte mad.

Varm op
Det er altid en god idé at varme nedkølet mad op til mindst 75 grader. Varmer man det op, er man nemlig mere sikker på, at der ikke er uønskede bakterier i.

Holdbarhed
En sammenkogt ret eller tilberedt kød kan holde sig i to-tre dage, hvis du varmer det op.

Vælger du i stedet at tage rester som frikadeller, kyllingelår eller skiveskåret kød med i madpakken og spise det koldt, skal det spises, maksimalt to dage efter at du har tilberedt det.

Fisk:
Fisk skal, uanset om du varmer det op eller ej, spises, en-to dage efter at det er blevet tilberedt.

Kartofler:
Kogte kartofler kan godt blive kedelige, når de ligger i køleskabet, men de kan sagtens holde sig i omkring tre dage.

Bladgrøntsager:
Der har været diskussion om, hvorvidt man må genopvarme retter med bladgrøntsager som eksempelvis persille, men der er ingen grund til ikke at gemme resterne af eksempelvis en persillesovs.

Hvis man sørger for at køle sovsen rigtigt ned og varme den op til minimum 75 grader, kan sovsen sagtens spises en-to dage efter.

Kilde: Preben Vestergaard, lektor i human ernæring på Professionshøjskolen Metropol

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1