Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

De fem underligste sportsgrene

Hvis det er risiko, hjerneaktivitet samtidig med motion, en kombination af to sportsgrene, noget anderledes eller elektronik, der mangler for at få dig til at dyrke motion, så find på nogle andre undskyldninger. Her kommer 5 nye svedige sportsgrene, du helt sikkert aldrig har hørt om før.

Jai Alai:

Det kan godt være,at Jai Alai er en forholdsvis ukendt sport, men den fortjener respekt. Det er faktisk verdens hurtigste boldspil. Det er næsten ligesom squash, men i stedet for ketchere spiller man med en slags bøjet kurv på hånden. Den lille skindbold kan komme op på hele 300 km/t og har derfor gennem tiderne dræbt nogle mennesker.

Skakboksning:

En glimrende kombination af hjerneaktivitet og kampsport. Det er faktisk meget simpelt. Man spiller 11 omgange bestående af først 4 minutters skak og så 3 minutters boksning, indtil der er fundet en vinder. Man vinder ved enten skak-mat eller knockout.

Skakboksere i aktion
Foto: MSN.dk

Hurling:

Af disse fem sportsgrene er Hurling nok den mest kendte, da der i Irland kan dukke helt op til 40.000 tilskuere op til en kamp, som består af to halvege på 30 minutter.

På trods af at det er de færreste i Danmark, der kender til sporten. Hurling består mere eller mindre af en kombination af amerikansk fodbold og baseball. Det gælder om at slå den baseball lignende bold i mellem det H-formet mål. I Irland er det også en typisk manér, at der bliver gået til den.

Tåbrydning:

Tåbrydning må i den grad siges at være en anderledes sport. Det minder lidt om at lægge arm. Bortset fra at man bryder med storetæerne i stedet for hænderne. Det gælder så om at få presset den andens tå ind i væggen (som er stillet op ved siden af). Sporten er godt nok ikke så udbredt, men der er allerede udviklet navne som “The Toeminator” og “Nasty” nash.

Foto: MSN

Segway Polo:

Der er muligvis lavet mange varianter inden for polo, men det her er en af de mest spektakulære. Man kører rundt på en Segway, som er et 2-hjulet selvbalancerende transportmiddel. Men udover over Segwayen er princippet stort set det samme som i de andre former fra polo. Begge hold er udstyret med køller og ellers gælder det bare om at knalde den lille bold i modstanderens mål.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes