Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Flere siger farvel til kødet

Foto: Colourbox

Flere siger farvel til kødet

De røde bøffer er i mange hjem blevet skiftet ud med røde bønner.

Klimadebatten har bidt sig fast, og danskerne vil leve i pagt med naturen. Det mærker de i Dansk Vegetarforening, der over en længere periode er blevet kontaktet af stadig flere danskere.

– Vi har oplevet en klar stigning i interessen for at skære ned på kødet, siger Sune Borkfelt, der er formand for Dansk Vegetarforening.

Der er ingen officielle tal på, hvor mange vegetarer der er i Danmark. Men Sundhedsstyrelsen skønnede i 2002, at én procent af danskerne er vegetarer.
Hvis man tager udgangspunkt i medlemsudviklingen hos Dansk Vegetarforening, der i 2004 havde 300 medlemmer og i dag er oppe på næsten 700 medlemmer, er den ene procent vokset til et par procent.

Ud over hensynet til klimaet var dyrevelfærd og sundhed tidligere de bærende argumenter for at blive vegetar.
Vækst i vegetarismen

– Samtidig er det blevet meget lettere at springe ud som vegetar de seneste 10-15 år. Det bugner med opskrifter på internettet. Og det er især blevet let at være vegetar i de store byer, hvor det også er muligt at handle i specialforretninger, siger Sune Borkfelt.

Men selv om vegetarismen er på vej frem, er Danmark stadig kun en dværg i forhold til for eksempel USA, Australien og Sverige, hvor andelen af vegetarer er oppe på tre procent. I Tyskland er den på ni procent og i Indien hele 40 procent.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes