6 ud af 10 på plejehjem er underernærede

Klinisk diætist Kirsten Thal-Jantzen samarbejder med 92-årige Inger Hjortevang om at sikre hende en bedre ernæring, så hun får et normalt BMI. I dag vejer hun blot 49 kilo. Foto: Rikke Milling

Omfanget af underernærede ældre i Danmarker stadig stort og forventes at stige i fremtiden. Det fremgår af en ny rapport, som Kost- og Ernæringsforbundet har lavet i samarbejde med Arla.
I rapporten vurderes det, at op mod 60 procent af de ældre i ældreplejen er underernærede eller i risiko for at blive det på grund af sygdom.
»Underernæring af ældre er et stort problem, og der er brug for en målrettet indsats for at undgå de alvorlige konsekvenser ,« siger overlæge og professor i klinisk ernæring Jens Kondrup.
Det anslås at koste samfundet op mod seks milliarder kroner årligt at sikre pleje tilde ældre, der er i risiko for underernæring. Derudover har det store menneskelige konsekvenser.
»Det giver blandt andet svækket immunforsvar samt længere genoptræningstid efter en sygdom og øget risiko for depressioner,« siger han.

Vænner sig til at spise lidt
Ældre er udsatte i forhold til underernæring, da de tit mister appetitten.
»Forskellige skavanker giver dem mindre lyst til at spise. Hos ældre mennesker giver kroppen desuden ikke automatisk besked om, at man har brug for at spise mere. Derimod vænner de ældre sig hurtigt til at spise meget lidt,«siger Jens Kondrup.
Kost- og Ernæringsforbundet efterlyser mere tværfagligt fokus på problemet.
»Alle, der har ansvar forældres sundhed og livskvalitet, bør være opmærksomme på problemet og vide, hvornår, hvordan og hvorfor de skal reagere, hvis de fatter mistanke om underernæring,« siger formand Ghita Parry.
Kommunernes Landsforening anerkender problemet.
»Vi er i fuld gang med at rette op på det. Vi har iværksat flere initiativer, der sigter på at udstyre de relevante medarbejdere med kompetencer og viden, som gør dem i stand til at observere og reagere, når der er mistanke om underernæring,« siger chefkonsulent i KL Karen Marie Myrndorff .

Inger fik hjælp i tide
»Når man er alene, er det ikke så sjovt at lave mad. Jeg tror, at det er derfor, jeg ikke spiste så meget. Og når jeg spiste, var det ikke særlig nærende mad, men derimod kedelige dybfrostretter,« fortæller 92-årige Inger Hjortevang fra Hvidovre.
Da hendes BMI viste 17,2 (et BMI under 18,5 betyderundervægt, red.) i februar sidste år, henviste hendes praktiserende læge hende til en diætist i Sundhedscentret i Hvidovre Kommune.
Her har man startet en spisevensordning, hvor ældre tilbydes en besøgsven en gang om ugen og et måltid mad, som de kan spise sammen. På den måde bliver der fulgt op på, at de ældre får spist deres mad.
»Det skaber nogle hyggelige rammer omkring måltidet, for mad er jo andet end blot næring. Det sociale element har stor betydning for, om man har lyst til at spise,« siger klinisk diætist i Hvidovre Kommunes Sundhedscenter Kirsten Thal-Jantzen.
For Inger Hjortevang har samarbejdet med diætister betydet, at hun indtil videre har taget et par kilo på og i dag får mere nærende mad.
»Jeg har mere lyst til at spise nu, og det giver mig mere energi og overskud til at klare husets gøremål,« siger Inger Hjortevang.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes