24 myter om sundhed: Bliver man tyk af at spise om aftenen?

Hvis der findes en hurtig genvej til en strammere krop, et lysere sind og lidt mere energi i hverdagen, hvorfor skulle vi så ikke tage den?

Problemerne opstår, når vi ender med at følge en stribe nemme råd, som gør mere skade end gavn, forklarer Christina Dahm, som er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

»I værste fald kan det give anledning til nogle vaner, som er værre, end hvis man ikke kendte til myten,« siger hun og fremhæver fortællingen om, at man skal holde sig fra frugt, hvis man drømmer om en tyndere talje.
»Det er bedre at spise frugt, som indeholder en masse næring, som vi generelt mangler i vores kost, end at holde sig fra det på grund af en forskrækkelse over frugtsukker.«
Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring og underviser på Professionshøjskolen Metropol, mener, at danskerne er for ukritiske, når de labber ‘gode råd’ i sig, som ikke er dokumenterede.
»Nogle af disse myter er forholdsvis uskyldige. Som den med colaen. Den har jeg også hørt som barn. Men der hvor problemerne opstår, er, når folk uden ernæringsfaglig baggrund mener noget om, hvad der er rigtigt og forkert,« siger han og peger blandt andet på myten om, at mælk er skidt for mennesker.
»Sundhed er blevet en religion for mange mennesker. I mange tilfælde kammer det over, så sundhed bliver usundt.«
Christina Dahm er enig.
»Hvis man for eksempel begynder at drikke alkohol for sundhedens skyld, uden at det er dokumenteret, at et glas rødvin hver aften er gavnligt, så er det rigtig ærgerligt, hvis vi senere finder ud af, at det tværtimod er skadeligt,« siger hun.

1. Du bliver tyk af at spise sent om aftenen (Falsk)

Du må gerne gå i køleskabet inden sengetid, selvom en sejlivet myte siger, at man bør holde sig fra at spise sent om aftenen.
Det siger eksperterne:Et måltid gør dig ikke tyk, fordi du indtager det sentom aftenen. Det er antallet af kalorier, der tæller.Hvis du allerede har dækket dit kalorierbehov i løbetaf dagen og alligevel vælger at sætte tænderne i ensnack om aftenen, kan det naturligvis påvirke dit taljemål.Men ellers er det altså ikke tidspunktet, der erafgørende for tallene på badevægten.
kogtæg

2. Æg øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme (Udokumenteret)

Æg smager godt og kan tilberedes på mange måder. Spørgsmålet er, om man kan få for meget af det gode.
Det siger eksperterne:Æg gemmer på mange gode næringsstoffer underskallen og har et relativt højt indhold af fedt, protein og kolesterol, men det er endnu udokumenteret, hvorvidt æg påvirker udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Omvendt er der ikke dokumentation for, at æg beskytter mod sygdomme. Er man i forvejen rask, anbefales det, at man højst spiser syv æg om ugen.

3. Light-produkter er usunde (Falsk)

Light-produkter har ikke det bedste omdømme. For er de ikke bare proppet med farlig kemi?
Det siger eksperterne: Det er rigtigt, at nogle dyrestudier viser, at aspartam, som er et kunstigt sødestof, er kræftfremkaldende i meget høje doser, men man kan slet ikke drikke så meget cola light, som det kræver. En del light-produkter indeholder flere tilsætningsstoffer end varer, som ikke er light, men det gør dem ikke mindre sunde. Der er strenge kriterier om, at tilsætningsstofferne skal vurderes og findes acceptable sundhedsmæssigt.
topmave

4. Du kan tabe fedt på udvalgte områder på kroppen (Falsk)

Hvis man har meget fedt omkring maven, kan man bare lave en masse mavebøjninger for at komme af med det igen. Eller hvad?
Det siger eksperterne: En livsstilsomlægning med fokus på træning og sundkost vil gradvist reducere fedtet over hele kroppen og ikke alene på maven. Man kan ikke bare lave en masse benøvelser for at få tynde lår. Kroppen vælger selv, hvor den først vil tære på fedtet. Til gengæld kan du opbygge muskelmasse på udvalgte områder.

5. Du får gigt af at knække fingre (Falsk)

Der findes mange historier om konsekvenserne af at ‘knække fingre’ og andre knogler i kroppen, men det er ikke beviser for, at det overbelaster led eller knogler.
Det siger eksperterne: Der er ikke videnskabeligt belæg for at sige, at det giver slidgigt eller leddegigt at knække fingre. Det er en dårlig vane på linje med at bide negle eller vippe med benet. Men direkte usundt eller skadeligt er det altså ikke, selvom det kan lyde voldsomt.

6. Det er dårligt for øjnene at sidde for tæt på fjernsynet (Udokumenteret)

Børn elsker at placere sig lige foran tv’et, og forældre må jævnligt gentage, at det giver firkantede øjne og dårligt syn. Men det er ikke nødvendigvis sandheden.
Det siger eksperterne: Det er en historie, der oprindeligt stammer fra problemerne med røntgenstråling fra de tidlige farvefjernsyn. De problemer er der ikke længere. Men derudover er der mange uklarheder om fjernsyn og sundhed, og det er formentlig ikke helt godt at sidde lige foran fjernsynet i timevis hver dag.
alkohol

7. Alkohol nedsætter din forbrænding (Falsk)

Du har måske hørt det før: Alkohol kan lægge en dæmper på forbrændingen, og derfor tager man på i vægt af for meget druk. Men det er ikke helt rigtigt.
Det siger eksperterne: Alkohol virker ikke forbrændingsnedsættende, men kroppen er indrettet sådan, at den vil forbrænde alkoholen før alt andet. Til gengæld er der mange kalorier i alkohol, hvorfor man hurtigt kommer i kalorieroverskud, hvis man allerede har dækket sit energibehov under aftensmaden og derefter begynder at drikke.

8. Mælk er usundt og ikke beregnet til mennesker (Falsk)

Mælk har været til debat de senere år, og mælkeprodukter frarådes i nogle slankekure. Men eksperterne anbefaler ikke, at man hopper med på bølgen.
Det siger eksperterne: Mælk er en fortrinlig kilde til især protein og calcium. Kun de mennesker, som er intolerante over for laktose eller mælkeproteiner, bør holde sig fra mælkeprodukter. For andre er mælk sundt, og danskerne tåler genetisk laktose bedre end de fleste.

9. Det er usundt at spise havregryn til morgenmad på grund af det høje indhold af kulhydrater (Falsk)

Havregryn er efterhånden kommet i samme skammekrog som lyst brød og hvide pastaskruer på grund af det høje kulhydratindhold.
Det siger eksperterne: Det er et fuldkornsprodukt, som giver godt med kostfibre og indeholder sunde vegetabilske fedtstoffer. Det er gode kulhydrater og det helt rigtige brændstof til hjernen om morgenen. Rå havregryn fordøjes lidt langsommere end grød og holder dig mæt længere.
træning

10. Du undgår skader, hvis du strækker udefter træning (Falsk)

Det er ikke usundt at strække ben, krop og arme godtud efter 20 minutters intensiv træning, men at det forebygger skader, er der intet belæg for.
Det siger eksperterne: Det er godt at varme op før træning, men der er ikke noget forskning, der tyder på, at du forebygger skader ved at strække ud efterfølgende. Til gengæld øger du din bevægelighed, så det er ikke en dårlig idé at strække ud, der er bare ikke bevis for, at det reducerer skadesrisikoen.

11. Du skal træne i mindst en time adgangen for at tabe dig (Falsk)

Træning handler mest om intensitet og mindre om varighed. Derfor kan du sagtens ryste kiloene af dig, selvom du kun sveder i kort tid.
Det siger eksperterne: Det er ikke nødvendigt at træne i særlig lang tid. Hvis man træner meget intensivt, behøver det ikke vare længere end 20 minutter. Faktisk er det langt mere effektivt at træne intensivt i kort tid end at bruge færre kræfter og mindre energi i en hel time.

12. Det er sundt at spise små mellemmåltider (Udokumenteret)

Har du også hørt, at det er bedst at spise flere små måltider i løbet af dagen i stedet for tre store?
Det siger eksperterne: Der er ikke videnskabeligt belæg for at sige, at små mellemmåltider øger sundheden. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser en lille sund snack mellem de store måltider, så man ikke overspiser, når man skal have frokost eller aftensmad, og så man ikke lader sig friste af usunde snacks i løbet af dagen. Men det er ikke bevist, at mellemmåltiderne i sig selv gavner.
solarie

13. Man får D-vitaminer af at gå i solarium (sandt)

Den er god nok. Men eksperterne anbefaler ikke, at man lægger sig til rette i et solarium af den årsag.
Det siger eksperterne:Solarier giver en smule D-vitamin, men det er ikke meget. Desuden er der mange negative bivirkninger ved kunstig sol, ikke mindst hudkræft, så det kan absolut ikke anbefales, at man går i solarium forvitaminernes skyld.

14. Økologisk mad er sundere (Falsk)

Der kan være mange gode grunde til at handle økologisk, men sundhed er ikke en af dem.
Det siger eksperterne:Der er foretaget mange undersøgelser på dette område, men der er ikke belæg for at sige, at økologi er sundere. Smagen kan måske være bedre, men ernæringsmæssigt er der ingen forskel. Et økologisk æble giver ikke mere næring eller sundhed for pengene end et ikke økologisk æble.
sukker

15. Børn bliver hyperaktive af at spise for meget sukker (Falsk)

Forældre gentager det igen og igen, og det er efterhånden ophøjet til en selvfølge, at børn bliver overenergiske af slik og kager.
Det siger eksperterne: Der er ingen forsøg, som viser, at der er en sammenhæng mellem sukkerindtag og hyperaktive børn. Visse tilsætningstoffer kan derimod skabe hyperaktivitet hos børn, viser forskning. Når forældre oplever, at deres børn skråler og springer rundt i hele stuen, skyldes det snarere overtræthed.

16. Det er sundt at faste en gang imellem (Udokumenteret)

Det er en ny slankedille at faste to gange om ugen. For andre er det kulturelt betinget. Men hvordan det påvirker kroppen på sigt, er ikke undersøgt til bunds.
Det siger eksperterne: De sundhedsgavnlige effekter er ikke dokumenteret, men det er ikke usandsynligt, at det kan være gavnligt, forudsat at det sker inden for nogle rammer, der ikke medfører fejlernæring. Forskning peger på, at fastning kan mindske risikoen for hjerte-karsygdomme.
cola

17. Cola hjælper mod kvalme og ondt i maven (Falsk)

Det er en gammel myte, som er taget i brug som middel mod tømmermænd og mavekneb utallige gange: Cola virker lindrende, når man har ondt i maven eller kvalme. Desværre er det ikke helt rigtigt.
Det siger eksperterne: Hvis nogle føler, at det virker, så er det nok mere psykisk betinget. Der er ikke noget aktivt stof i cola, som går ind og virker smertestillende eller fjerner kvalme. Kulsyren i colaen kan dog gøre, at man bøvser, hvilket er behageligt, når man har kvalme.

18. Kaffe dehydrerer kroppen (Falsk)

Der findes mange skrøner om de sundhedsgavnlige og skadelige effekter af kaffe. At den opkvikkende drik kan føre til væskemangel er en af dem, men det har heldigvis ikke hold i virkeligheden.
Det siger eksperterne: Det er rigtigt, at kaffe øger udskillelsen af væske, men det er yderst begrænset, hvor meget der er tale om. At man ligefrem bliver dehydreret, er overdrevet. Der er ikke forskel på, hvor meget man tisser, når man drikker henholdsvis kaffe og vand.
CHOKOLADE

19. Mørk chokolade er sundt (Udokumenteret)

Det er efterhånden en udbredt opfattelse, at mørk chokolade er et sundt alternativ til fredagsslik og andre syndige snacks.
Det siger eksperterne: Mørk chokolade indeholder komponenter, der har mulige sundhedsmæssige egenskaber. Forskellige undersøgelser tyder på, at mørk chokolade i små mængder øger sundheden og helbredet hos mennesker, men de endelige beviser mangler.

20. Frugt er fyldt med sukker og bør undgås, hvis man vil tabe sig (Falsk)

Mange slankekure fraråder, at man spiser frugt på grund af det høje indhold af sukker.
Det siger eksperterne: Forskning tyder på, at frugt ikke påvirker vægten negativt i forhold til at slanke sig. Hvis det indtages i stedet for usunde mellemmåltider eller desserter, kan det ligefrem være gavnligt for vægttabet. Sukkerindholdet er højest i frugtjuice, dåsefrugt og andre processerede frugtprodukter, som man derfor bør holde sig fra, hvis man ønsker at tabe sig.
Grøntsager

21. Grønt indeholder ikke lige så meget næring (Falsk)

Der er god grund til at fylde fryseren med bær og grøntsagsblandinger. Næringsstofferne bliver stik imod myten ikke ødelagt af kulden.
Det siger eksperterne: Frossen frugt og grønt kan indeholde lige så meget eller faktisk mere næring end de friske varianter, fordi de bliver frosset ned lige efter høsten. På den måde bevares alle de gode næringsstoffer. Frugt og grønt, som ikke bliver frosset ned, mister omvendt ofte noget af deres friskhed på rejsen til supermarkede

22. Et glasrødvin om dagen har sundhedsmæssige fordele (Udokumenteret)

Det har i den grad bidt sig fast, at rødvin er godt for hjertet. Men det er faktisk ikke bevist.
Det siger eksperterne:Det er i hvert fald ikke rigtigt, at rødvin er sundere end andet. Der er ingen forskel på øl, rødvin og hvidvin. Så er spørgsmålet, om øl og vin har gavnlige effekter i små doser. Der er ikke forskning, som entydigt dokumenterer, at det er tilfældet. Flere studier tyder dog på, at en smule alkohol hver dag kan beskytte hjerte-kar-systemet, men det endelige bevis mangler.
træning-lår-numse

23. Du nedsætter dit stofskifte af at være på slankekur (Sandt)

Der findes efterhånden utallige slankekure, som alle lover store vægttab. Men hvordan påvirker det kroppen at følge de forskellige genveje til et lettere liv?
Det siger eksperterne: Når man går fra et stort kalorierindtag til at spise langt mindre, kan kroppen reagere ved at sænke stofskiftet. Derfor kan man risikere, at det pludselig er lettere at tage på og sværere at tabe sig. Varigheden og den præcise årsag er ikke dokumenteret, ligesom det ikke er afklaret, hvilke konsekvenser det har på lang sigt.

24. Hvedemel er intet andet end tomme kalorier (Falsk)

Du behøver ikke sukke længselsfuldt foran bagerensvindue. Hvidt brød og pasta har fået et skidt ry desenere år, men det er ikke helt fortjent.
Det siger eksperterne: Hvidt brød er ikke tomme kalorier. Tomme kalorier er dem, der indgår i fødevarer, som ikke bidrager positivt med næringsstoffer, og det passer ikke for hvedemel. Der er blandt andet fibre, protein og calcium i. Lidt hvidt brød og pasta en gang imellem kan sagtens indgå i en sund kost, men der er selvfølgelig flere af de gode næringsstoffer i fuldkornsbrød og -pasta.
Eksperterne
  • Lars Ove Dragsted, professor på Institut for Idræt ogErnæring, Bioaktive Fødevarer og Sundhed på Københavns Universitet.
  • Christina Dahm, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
  • Thomas Meinert Larsen,  lektor på Institut for Idræt og Ernæring, Energimetabolisme, Appetitregulering og Fedme på Københavns Universitet.
  • Preben Vestergaard Hansen, underviser på ernærings- og  sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol.
  • Nikolai Baastrup Nordsborg, lektor på Institut for Idræt og Ernæring, Integreret fysiologi, på Københavns Universitet.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.