Her er danskernes fobier

Zoe skal jævnligt se billeder og videoer af hajer for at hindre fobien i at vende tilbage. Foto: Kristian Brasen

Da Karina Lange som 19-årig kiggede ned fra et udsigtspunkt i Chicago, indså hun, at ‘lammet af skræk’ ikke kun er et udtryk. Det er noget, man faktisk kan blive.

»Jeg kunne næsten ikke bevæge mine ben. Jeg var helt lammet af frygt,« fortæller den i dag 45-årige proces- og udviklingskonsulent i Rødovre Kommune.
Efter den oplevelse fulgte mange år, hvor Karina Lange gik glip af kirkekupler i Firenze og smukke udsigtspunkter på ferierne. Hun undgik bevidst alle steder, hvor der var langt ned.
Læs videre under grafikken 
(Klik for stor version)

Angsten overdøver alt

Karina Lange led af højdeskræk – som en femtedel af den danske befolkning. 21 procent svarer i en undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen, at de er bange for højder.

I alt har over halvdelen af danskerne fobi eller angst for eksempelvis hajer, hunde, små rum og slanger. Og det er ikke underligt, for angst er en naturlig del af vores overlevelsessystem, fortæller psykolog Peter Nattestad, som er direktør for Fobiskolen og har 10 års erfaring som lektor i kognitiv psykologi på Københavns Universitet.
»Angsten sidder i den del af hjernen, der er tidligst udviklet. Det er et simpelt system, der har fortrinsret, fordi det handler om overlevelse. Sult og tørst skubbes i baggrunden, når angsten kommer. Angst skal lære os at reagere, når vi udsættes for noget farligt, så vi ikke træder ud over den stejle skrænt eller går hen til den glubske hund igen,« fortæller han.

Vi undgår billeder og film

Mens angst gav god mening i tidligere tider, da mennesker levede en ubeskyttet tilværelse, kan det virke ulogisk, at 17 procent af danskerne har angst eller fobi for slanger. Men fobien får netop lov at udvikle sig, fordi vi sjældent konfronteres med det, vi frygter. Enten fordi vi lever i et land uden slanger og hajer, eller fordi vi bevidst undgår det, vi er bange for, fortæller psykolog Eivind Lenhard Johansen fra Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen.

»Mennesker, der er bange for højder, vil undgå situationer, hvor der er langt ned. Og folk med fobi for slanger vil undgå at se billeder og film, hvor de optræder. Men fobien kan gribe om sig, så man undlader at åbne avisen af frygt for, at der er et billede af en slange. Eller bliver bange for, at der er slanger i toilettet,« siger han.

Ingen snak om barndommen

For Karina Lange blev en tur til Lissabon vendepunktet. Her besøgte hun en højt beliggende ruin, som kun kunne nås ad en ståltrappe, hvor folk skulle passere hinanden.

 »Jeg måtte opgive. Jeg kunne simpelthen ikke, og det var et nederlag. Jeg følte det som en falliterklæring,« siger Karina Lange, der begyndte at gå til psykolog for at bekæmpe højdeskrækken.
Behandlingen af fobier vil i langt de fleste tilfælde handle om at nærme sig det, man er bange for, i små skridt, fortæller Peter Nattestad.
»Man behøver ikke at gå ind i et langt forløb, hvor man taler om sin barndom. Fobier kan godt bunde i, at man mangler selvværd eller har været overbeskyttet som barn og derfor ikke har fået tillid til, at man selv kan klare tingene. Eller at man netop har skullet klare alt selv og oplevet, at det magter man ikke. Rent biologisk har nogle lettere ved at lagre angst end andre. Men behandlingen er den samme – nemlig at konfrontere det, man er bange for,« siger han.

Små skridt bliver til store

Karina Lange tænkte først, at det var urealistisk at komme af med sin fobi. Men efter nogle samtaler hos psykologen besøgte de en trappeopgang.

»Vi gik op til fjerde sal, og jeg stod langt fra gelænderet. For hvert skridt jeg tog, stoppede jeg og vænnede mig til det. Når det føltes o.k., tog jeg et lille skridt til,« siger Karina Lange, der for alvor fik blod på tanden, da hun oplevede, at hun fik styr på angsten – og ikke omvendt.
»Der er gået sport i det for mig. Jeg har været oppe i Bella Sky, gået på høje ståltrapper, man kan kigge ned igennem, og endda stået på glaspladen midt i Rundetaarn. Og jeg har fundet ud af, at teknikken med at konfrontere det, man er bange for, også kan bruges andre steder i livet. Det har været en succesoplevelse.«

Zoe slap af med hajfobien

Bange for hajer? Når du bor i Danmark? Det giver da ikke mening. Den reaktion har 16-årige Zoe Amalie Bille Nattestad fra Espergærde mødt mange gange. Men hun har været bange for hajer. Rigtig bange. Fobien har både påvirket ferier, besøg i svømmehallen og timer i skolen:
»Det startede nok, da jeg som fireårig så en film på Blue Planet, hvor hajer sprang op af vandet og åd fugle og sæler. Men det var først, da jeg som seksårig trådte ind i et mørkeblåt rum med en stor model af en haj på Zoologisk Museum, at det gik op for mig, at jeg var rigtig bange. Jeg vendte mig om og løb ned ad trapperne – jeg skulle bare ud.«

Svært at bade på ferier

Siden har Zoe Amalie Bille Nattestad, der i dag går i 1.g, oplevet fobien tage til.

»Når jeg var ude at rejse, kunne jeg ikke lide at bade i havet eller en pool, hvis vandet var grumset eller mørkeblåt. Jeg vidste selvfølgelig godt, at der ikke var hajer, men jeg kunne alligevel få den fornemmelse, og så blev jeg bange for, om jeg ville gå i panik,« fortæller Zoe Amalie Bille Nattestad, som også måtte gå uden for døren, da hendes folkeskoleklasse skulle se en film om livet under vandet.
»Det har især været billeder og videoer af hajer, der har givet mig hjertebanken og fået mig til at svede og græde. Og hvis jeg lukkede øjnene under bruseren, så jeg også hajer for mig,« siger Zoe Amalie Bille Nattestad, der sidste år besluttede at søge hjælp for sin fobi, inden hun med forældrene og kæresten skulle på ferie i Thailand.

Skal se hajer på film og fotos

Hendes onkel er direktør for Fobiskolen, så det var nærliggende for Zoe Amalie Bille Nattestad at starte i et forløb hos en af skolens psykologer.

»Efter tre gange hos psykologen så jeg en hajfilm med høj lyd – og var i stand til at slappe af samtidig. Nu er det op til mig selv at holde det ved lige ved at se billeder og videoer af hajer jævnligt. Men jeg kan håndtere alt det omkring hajer, jeg ikke tidligere kunne. Det eneste, der ærgrer mig, er, at jeg ikke fik gjort noget ved det tidligere,« siger hun.
Gode råd: Kom af med fobien
Mange fobier vil være så slemme, at de kræver behandling hos for eksempel en psykolog. Inden det når dertil, kan du selv handle:
1. Har du en mild eller begyndende fobi, skal du forebygge, at den griber om sig. Det gør du ved ikke at undgå det, du er bange for.
2. Er du bange for fugle, er det nærliggende at gå uden om Rådhuspladsen. Men du skal netop gå over pladsen, ellers udvikler du en undvigende adfærd, og det forværrer fobien.
3. Synes du, at edderkopper er vildt ulækre, skal du heller ikke undgå dem. Prøv at starte med at fjerne de helt små. Ros dig selv, når det lykkes. Og fortæl andre om succesen.
Kilde: Peter Nattestad, Fobiskolen
Sådan behandler psykologen din fobi
Eivind Lenhard Johansen fra Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
fortæller, hvordan han behandler en fobi
1. Hvis en er bange for edderkopper,
starter vi med at tale om
antagelser. Hvad tror man, at
edderkoppen kan gøre? Hvordan
forestiller folk sig, at de
selv vil reagere i situationen?
2. Man skal eksponeres for
det, man er bange for. Først
ser man på det. Langsomt
nærmer man sig tingen eller
handlingen.
3. Kroppen vil reagere med
angstsymptomer i starten,
men ved at gøre det gradvist
vænner kroppen sig til det.
Det er, som når man bader
i koldt vand. Først føles det
koldt på kroppen, men kroppen
vænner sig langsomt til
temperaturen, og så føles
vandet ikke så koldt mere.
Det er på samme måde med
angsten.
4. Vi arbejder også med at
undgå såkaldt sikkerhedsadfærd.
Har man fobi for
edderkopper, vil man måske
kigge væk, holde sig for
øjnene eller gemme sig bag
en anden, når man møder en
edderkop. På kort sigt hjælper
det, men på lang sigt gør det
fobien værre.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.