Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

9 ud af 10 danskere har søvnproblemer: Se, hvad der generer dem

Annette Kjærgaard har – som rigtig mange andre danskere – svært ved at sove. Tanker, toiletbesøg og snorken er faste, forstyrrende elementer i hendes nætter.

Når Annette Kjærgaards mand er faldet i søvn, har hun præcis en halv time til selv at falde i søvn. Når hun ikke det, begynder gemalen at snorke så kraftigt, at det bliver umuligt for Annette Kjærgaard at nå drømmeland. Tidspresset gør ikke ligefrem missionen lettere.

»Jeg ligger og tænker på dagligdags problemer, der gør mig ked af det og i dårligt humør. Det kan være problemer med min søn, en konflikt i parforholdet, eller hvad man nu ellers går og tumler med,« siger Annette Kjærgaard, hvis søvnmønster ligner mange andre danskeres.

Ifølge en YouGov-undersøgelse foretaget for Søndagsavisen er det kun syv procent af danskerne, der ikke bøvler med søvnen. 73 procent har svært ved at sove mindst en gang om måneden, og næsten halvdelen af danskerne – 45 procent – har svært ved at falde i søvn minimum en gang om ugen.

Søvnvejleder Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel kalder tallene for voldsomme. »Det er problematisk for vores sundhed, vores evne til at præstere og vores sociale liv, når vi hyppigt har problemer med at sove. Det går også ud over vores følelsesmæssige liv, for følelserne reguleres også, mens vi sover,« siger han.

SÅ MANGE DANSKERE BØVLER MED SØVNEN

91% af alle danskere har svært ved at falde i søvn.
Hvor ofte har du svært ved at falde i søvn, når du vil sove?

  • Hver dag 6%
  • Flere gange om ugen 26%
  • En gang om ugen 13%
  • Flere gange om måneden 16%
  • En gang om måneden 12%
  • Sjældnere 18%
  • Aldrig 7%
  • Ved ikke 2%

Kilde: YouGov for Søndagsavisen. 1.006 danskere har svaret.

Vi kan ikke sove på kommando

Når Mikael Rasmussen i sit arbejde vejleder danskere i at få en bedre søvn, oplever han, at tanker, stress og bekymringer er en af de største hindringer. Søndagsavisens undersøgelse viser også, at tanker fra tid til anden generer søvnen hos 49 procent af danskerne.

»Vi har jo fuld knald på i løbet af dagen, er på arbejde og på sociale medier, og så har mange svært ved at lukke for tankerne og falde ned, når dagen slutter. Vi kan ikke sove på kommando, og for at få søvn er vi nødt til at stoppe hjernens aktivitet,« siger han.

Når Annette Kjærgaard ikke kan sove, sætter hun sig som regel i køkkenet og ryger en cigaret eller to. Men hun kan også finde på at tænde for tv’et i soveværelset. Det får tankerne på afstand og kan med lidt held overdøve mandens snorken.

Det kræver forberedelse at sove

Men ifølge Mikael Rasmussen er digitale medier ikke gode for søvnen. Lyset stimulerer nemlig hjernen. »Det at falde i søvn kræver en smule forberedelse. For 25 år siden gik det lettere, for når DR stoppede udsendelserne klokken 22.30, var det automatisk sengetid. Der var ikke en lang række stimuli som e-mails, computere og tv,« siger han.

Annette Kjærgaard anslår selv, at hun har et søvnbehov på syv timer pr. nat. Men det får hun sjældent.

»Det er blevet en ond cirkel, hvor jeg kan ligge vågen i timevis. Jeg vågner også, skal på toilettet, og så kan jeg heller ikke sove igen. Nogle gange ender jeg på sofaen. Det er sjældent, at jeg er udsovet, « siger hun.

DET GENERER VORES SØVN
  • Tanker 49%
  • Jeg skal op for at hente vand, tisse og så videre. 48%
  • Støj udefra 23%
  • Min partners snorken 20%
  • Smerter 19%
  • Naboer 13%
  • Børn i husstanden 12%
  • Min partners øvrige adfærd, der forstyrrer mig 12%
  • Telefon, tablet eller lignende, der ringer, siger lyde eller lyser 11%
  • Husdyr 11%
  • Andet 2%
  • Ved ikke 2%

Kilde: Kilde: YouGov for Søndagsavisen. 1.006 adspurgte har svaret. Totalsummen er over 100 procent, da hver person kan angive flere ting, der generer søvnen.

Farer skal få os til at vågne

Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, forsikrer, at det er normalt at sove let.

»Faktisk er det en fordel, at vi ikke sover fra støj. Vi skal jo kunne vågne og reagere, hvis vi selv eller vores kære er i fare. Vi skal passe på ikke at sygeliggøre det normale, for så ville 45 eller 79 procent af befolkningen ifølge jeres undersøgelse jo blive sygeliggjort. Søvnproblemer er generende, men ikke nødvendigvis farlige. Der findes en lille gruppe, for hvem søvnproblemer er forbundet med sygdom, men jeg vil ikke anbefale normale mennesker at tage sovemedicin, « siger han.

Løsningen ligger ifølge Mikael Rasmussen et andet sted.

»Det handler om at acceptere, at man indimellem sover dårligt. Folk har det med at stresse over manglende søvn, og det er det værste, man kan gøre, for så bliver det sværere og sværere at sove. Man skal have brudt den negative spiral. Tænk på, at kroppen altså godt kan præstere det, den skal, selvom man en enkelt nat kun har sovet få timer. Og hold endelig fast i at løbe en tur og gå på café som planlagt. At udfordre sig selv fysisk og socialt hjælper kun den gode søvn på vej,« siger han.

6 gODE RÅD TIL BEDRE SØVN

1. Ro i soveværelset Soveværelset skal være bekymringsfri zone. Sørg for, at der er stille og mørkt og gerne lidt køligt. Tv, telefoner og computere skal ud.

2. Lav ritualer Ligesom børn har voksne godt af et fast ritual inden sengetid. Det hjælper hjernen til at slappe af. Drop de elektroniske apparater før sengetid – deres lys stimulerer hjernen. Læs i stedet i en bog, lav afslapnings- eller åndedrætsøvelser, og mediter. Skriv tanker og bekymringer ned hver aften for at få dem ud af hjernen.

3. Overhold sengetiden Det er godt for søvnen at stå op og gå i seng på samme tid hver dag. Har man store problemer med at falde i søvn, kan det i en periode anbefales at melde fra eller gå tidligt hjem fra sociale arrangementer i weekenden for at passe sin sengetid.

4. Undgå stimulanser Drop kaffe og alkohol før sengetid. Nogle oplever at falde lettere i søvn efter indtagelse af alkohol, men det er dårligt for søvnen og gør, at man sover kortere tid. Undgå også sovemedicin.

5 Stå op igen Ligger du og vender og drejer dig, så stå op. Ellers forbinder du sengen med et sted, hvor du ikke kan falde i søvn. Når du bliver søvnig, så gå i seng igen.

6 Luk lyde ude Snorker din partner, eller er der lyde fra gaden, naboer eller husdyr, kan du købe ørepropper, der er skabt til dig. Virker det ikke, og er det snorken eller sengetider, der generer, så få hver jeres soveværelse, hvis det er muligt.

Vil du ikke bandlyse din smartphone i soveværelset, selvom det tilrådes, findes der en lang række apps, der analyserer din søvn eller hjælper dig til at slappe af. Sleep Cycle: Telefonen lægges ved siden af hovedpuden, og appen analyserer, hvornår du sover tungt og let. Den sørger for at vække dig i en af de lette søvnfaser. Til Android og iPhone (11 kroner). Sov Godt: App’en hjælper dig til at slappe af og rydde ud i de tanker og bekymringer, der måske gør, at du ikke kan falde i søvn. Til iPhone og Android (gratis). Sleep Bot: Få overblik over dit søvnmønster over tid, og bliv vækket i den lette søvnfase. Appen optager også lyde om natten, hvis nogen snorker eller taler i søvne. Til iPhone og Android (gratis).

Kilde: Kilde: Mikael Rasmussen, søvnvejleder hos Center for Stress og Trivsel

Kvinder sover dårligere end mænd

Når et dansk par lægger sig i sengen om aftenen, vil manden have udsigt til en bedre søvn end kvinden ved siden af. Han har knap så mange tanker drønende rundt i hovedet ved sengetid, og han har større chance for at sove igennem, når han først er faldet i søvn.

YouGovs undersøgelse af danskernes søvn foretaget for Søndagsavisen viser, at mens 38 procent af mændene har svært ved at sove mindst en gang om ugen, er det tilfældet for hele 52 procent af kvinderne. »Kvinder laver mere i vores samfund, når man lægger arbejde og pligter i hjemmet sammen.

Samtidig stiller kvinder høje krav til sig selv og har det med at sætte andres behov før deres egne. Alt det giver bekymringer og frustrationer, der kan være skyld i, at kvinder har svært ved at sove,« siger Mikael Rasmussen, søvnvejleder hos Center for Stress og Trivsel.

Han fortæller, at kvinder med små børn ifølge undersøgelser har 400-700 timers søvnunderskud på et år.

Biologi spiller ind

Ifølge Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin ved Glostrup Hospital, ligger forklaringen også i biologien. »Det er jo kvinderne, der biologisk set har det største ansvar for børnene. Derfor giver det god mening, at deres søvn lettere forstyrres af påvirkninger udefra som støj og uro,« siger han.

4 MYTER OM SØVN

Myte 1: Man skal sove otte timer hver nat Mennesker har brug for seks til ni timers søvn om natten. Vores søvnbehov er individuelt, og man kan finde sit eget søvnbehov ved at føre en søvndagbog over to-tre uger. Notér, hvor mange timer du har sovet, hvornår på døgnet du går i seng, om du drikker kaffe eller alkohol, og hvor udhvilet du er. Kernesøvnen på fire timer skal man have, ellers fungerer hjernen ikke optimalt. Falsk.

Myte 2: For lidt søvn nedsætter immunforsvaret Det er vigtigt for kroppen at få en ordentlig søvn. Hvis kroppen gennem længere tid ikke får den søvn, den har behov for, stresses den, og det går ud over ting som immunforsvaret og blodtrykket. En ordentlig søvn, hvor man kommer i seng i ordentlig tid, hører med til en god, sund livsføring – på linje med at spise sundt og varieret – og vil gøre en mindre udsat for infektioner. Sandt.

Myte 3: Man er født som A- eller B-menneske Der er megen genetik forbundet med søvn. Derfor ser man også ofte, at både børn og forældre i en familie har søvnproblemer. Men man kan sagtens få søvnproblemer, selvom ens forældre ikke har eller har haft det. Hvilken døgnrytmetype (A eller B) man er, kan ændre sig gennem livet. Teenagere har generelt en forskydning mod B-rytme, mens man generelt bliver mere A-menneske, jo ældre man bliver. Et rigtigt B-menneske kan have svært ved at sove før klokken to om natten og er derfor dårligt stillet i vores samfund, hvor arbejde og skole begynder ved otte-nitiden. Derfor er B-mennesker mere undersovede og har generelt lavere indtægt og flere sygdomme end A-mennesker. Til gengæld kan B-mennesker bedre håndtere skiftende arbejdstider. Sandt.

Myte 4: Man kan indhente sit søvnunderskud i weekenden Sover du under seks timer om natten, er det i det lange løb forbundet med risici for helbredet. Hvis dit søvnbehov er syv en halv time, og du sover seks timer hver nat, vil du skubbe et søvnunderskud på halvanden time pr. nat foran dig. Mange – især unge – prøver at indhente de forsømte syv-ti timers søvn i weekenden, men det er ikke en sund måde at leve på i længden. Din opmærksomhed og indlæring vil lide under, at du ikke får den søvn, du skal have. Og det giver flere stresshormoner i kroppen og dermed øget risiko for depression, hjerte-kar-sygdomme, overvægt, diabetes 2, forhøjet blodtryk – og dermed den samlede livslængde. Falsk.

 

Kilde: professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet, og Mikael Rasmussen, søvnvejleder hos Center for Stress og Trivsel

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes