Gyser skal skræmme de sidste unge ud af solarierne

Ny gyserfilm skal skræmme de sidste unge ud af solarierne

Ny gyserfilm skal skræmme de sidste unge ud af solarierne

Væk fra byen, dybt inde i skoven –  en flok unge er samlet rundt om det knitrende lejrbål. Stemningen og rammerne er sat. Fortællingen bygger op til hårrejsende drama, når Danmarks korteste gyserfilm ”Burn, Burn, Burn” løber over skærmen.

Kendte skuespillere i front

Ansigterne i solarie-gyseren vil mange allerede kende. Flere af fremtidens stjerner er nemlig på rollelisten: Alex Høegh Andersen er drengen William i TV2s julekalender ”Tvillingerne og Julemanden”,  Lukas Schwarz Thorsteinsson er kendt fra spillefilmen ”Guldhornene” og ”Jul i Valhal” og Emilie Claudius Kruse har spillet med i filmene ”Hold om mig”, ”You and Me Forever” og er kendt som datteren Rose i tv-serien ”Dicte”. Endelig er Peter Myginds søn, Julius Mygind, også med.

Se gyseren nederst i artiklen

Læs også: Fang kræften tidligt: 7 tegn du skal holde øje med

Læs også: Sådan dræber kræft

Fakta om solariet
  • Myten om, at ”lidt solarie skader vel ikke”, findes desværre stadig blandt unge danskere, da 44 procent af de unge solariebrugere ikke mener, at deres solarieforbrug er skadeligt, fordi de bruger det så lidt. Faktum er, at hvert eneste solariebesøg er skadeligt.
  • Kræftens Bekæmpelse fraråder sammen med blandt andre WHO og Sundhedsstyrelsen al solariebrug og at der i Danmark indføres en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Danmark følger desværre ikke WHO’s anbefalinger, som bliver fulgt i flere nabolande med en aldersgrænse på 18 år som fx. Tyskland, Norge, England, Frankrig – og en lang række andre europæiske lande samt dele af USA og Canada – der alle har indført en aldersgrænse på 18 år for solariebrug.
  • Danmark fik i 2014 en solarielov, som ikke rummer en aldersgrænse på 18 år, ligesom der i loven heller ikke er afsat penge til tilsyn med, om solcentrene overholder loven.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse & Trygfonden

Sluk solariet-gyser

”Den klassiske gysergenre med reference til 70’ernes USA er et univers, de fleste kender, og som vi tog i brug her for at skabe forestillingen om, at vi er i gang med en ægte gyserfilm. Og gysergenren er intens og kan få de fleste med,” siger filmens instruktør, Christian E. Christiansen, der er også kendt for ungdomsfilmene ”Råzone” og ”Lev Stærkt”.

Han slog igennem i 2011 som Hollywood-instruktør med thrilleren ”The Roommate”, der også havde premiere i Danmark.

”Burn, Burn, Burn” er baseret på vinderen af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens populære lommefilmkonkurrence fra efteråret, hvor over 1.000 unge fra hele Danmark optog film på deres mobiltelefoner og sendte forslag ind via et film-site.

Formålet med konkurrencen var at advare andre unge om, at solariebrug øger risikoen for modermærkekræft. Vinderfilmen kørte netop på gysergenren.

”Vores Sluk Solariet-kampagne tager direkte afsæt i fire unges kreative filmidé, så det er de unges egen stemme, der taler til andre unge i ”Burn, Burn, Burn”. Det tror vi, er den helt rigtige vej at gå i forhold til at få overbevist de sidste tvivlere om, at det er risikabelt at gå i solarium i forhold til risikoen for at udvikle modermærkekræft, ” siger projektchef, Peter Dalum, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Læs også: Fang kræften tidligt: 7 tegn du skal holde øje med

Læs også: Sådan dræber kræft

Se gyseren lige her:

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1