Se listen: Her er de sundeste ris

Foto: Kristian Brasen

Brune ris (mest næring)

Brune ris er dem, vi kender som fuldkornsris, og de er i upoleret form det sundeste valg sammen med røde og sorte ris.
De er både gode i forhold til vitaminer og kostfiberindhold, fordi den yderste skal, hvor en stordel af næringen sidder, er bevaret.
Kostfiberindholdet er 2,4 gram pr.100 gram, og kulhydratindholdet er 76,6 gram. De indeholder desuden flere proteiner end andre typer ris.

Vilde ris

Vilde ris er i virkeligheden ikke ris, men en græsart. De samles typisk på græssletterne i USA.
De har en kraftig smag og er sunde, men er ikke et fuldkornprodukt ligesom brune ris.
Vilde ris indeholder flere kostfibre og proteiner end de ægte ris, og kulhydratindholdet er en smule lavere.

Basmatiris

Basmatiris er en meget aromatisk ristype, som har en nøddeagtig smag.
Men selvom riskornene dufter rigtig dejligt, har basmatiris et lavt næringsindhold, fordi de er afskallede og ikke parboiled.

Jasminris

Jasminris er populære for deres dejlige smag og behagelige konsistens.
Men ligesom basmatiris og andre hvide riskorn, som er polerede, består de primært af stivelse.

Hvide ris (mindst næring)

Kogeposer med hvide ris er lette at tilberede, men hvide, polerede ris er hurtige kulhydrater, som stort set ikke bidrager med næring.
Der er næsten ingen kostfibre eller andre gode næringsstoffer i, og derfor er de det mindst sunde valg.

Sushiris

Sushiris er ligesom grødris og jasminris en ristype, som klistrer og hænger godt sammen.
I poleret form er deres næringsindholddog lavt.

Røde ris

Røde ris får deres farve fra engærsvamp, som vokser på dem.Risene indeholder angiveligt detkolesterolsænkende stof statin.Er meget lig brune ris. Begge er fuldkornsprodukter, rige på b-vitamin og kostfibre. Røde ris er upolerede, og skallen er bevaret.Næringsindholdet er derfor højt .

Parboiled ris

Betegnelsen ‘parboiled’ dækker ikke over en rissort, men en måde at forbehandle ris på.
De er sundere end polerede ris, fordi de er forbehandlet under tryk, så nogle af næringsstofferne er trængt ind i risene og bevaret.
Kostfiberindholdet er lidt højere end i polerede ris, men stadig forholdvis lavt.

Grødris

Grødris koger nemmere ud, hvilket gør dem velegnede til netop grød. Når grødrisene har kogt i et stykke tid, trækker stivelsen ud og gør, at grøden klistrer sammen.
Næringsværdien i polerede grødris er lav. De har et lavt kostfiberindhold og indeholder samtidig mange kulhydrater.
Det skal du gå efter
Når du er på udkig efter de sundeste ris i supermarkedet, er det afgørende, at du vælger efter måden, de er blevet forbehandlet på:
Bedst: Upolerede ris, hvor skaldelen stadig sidder på, har det højestenæringsindhold, fordikostfibre og vitaminer ikke er pillet af.
Medium: Parboiled ris er forkogt under tryk.Det betyder, at en del af næringsstofferne er kommet ind i risene og derved er bevaret.
Værst: Polerede ris hardet laveste fiber- og vitaminindhold, fordi skaldelen er fjernet.
KILDE: GITTE GROSS,DTU FØDEVAREINSTITUTTET
Eksperterne
Gitte Gross, afdelingschef i ernæringsafdelingen på DTU Fødevareintstituttet og Preben Vestergaard Hansen, underviser på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol
Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.