Forskere er enige: Mælk er sundt

De seneste mange år har en ophedet debat hersket om mælk. Er det sundt eller ej?

Modstanderne mener, at mælk er allergi- og kræftfremkaldende og forårsager betændelsestilstande og bumser. Mens Fødevarestyrelsen mener, at mælk med måde er sundt for kroppen og gør knoglerne stærkere.

Det rigtige svar skal ifølge forskere på området findes i mådehold. Mælk i de anbefalede doser er nemlig sundt, er konklusionen.

fedtindhold i mælk
  • Skummetmælk 0,1 – 0,5 %
  • Minimælk 0,5 %
  • Letmælk 1,5 – 1,8 %
  • Sødmælk 3,5 %
  • Kærnemælk 0,5 %


    Kilde
    :FØDEVARESTYRELSEN

Usundt for små børn

Men det er altså kun, hvis man er over et år gammel. Sundhedsstyrelsen har nemlig lavet anbefalingen til små børn om. Det betyder, at de mindste ikke må få komælk, før de fylder et år.

Tidligere har anbefalingen været, at børn gerne må få mælk, fra de er ni måneder gamle. Samtidig skal børn nu have mindre mælk i de første leveår end hidtil.

»Det er vigtigt, at børn ikke får for meget komælk. Vi anbefaler nu omkring 350 ml og ikke mere end 500 ml dagligt til børn over et år. Et tidligt og højt proteinindtag ser nemlig ud til at øge risikoen for fedme senere i livet,« fortæller Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Men det ændrer ikke på, at den samlede vurdering er, at komælk er godt for voksne og ældre børn inden for de  anbefalede rammer.

BEHOVET FOR MÆLK
Børn mellem et og to år skal have 350-500 ml letmælk i døgnet. Før barnet er fyldt et år, må det ikke få komælk. Til børn over to år og voksne anbefales 250-500 ml fedtfattig mælk som mini-, skummet- eller kærnemælk i døgnet.

Kilde: FØDEVARESTYRELSEN OG SUNDHEDSSTYRELSEN

Risikofaktoren er overforbrug

Visse undersøgelser har vist, at overdreven brug af mælk kan være kræftfremkaldende, og de er også med i Fødevarestyrelsens samlede vurdering.

»Der er undersøgelser, der peger på en øget risiko for prostatakræft, hvis man har et højt indtag af calcium. Omvendt giver et højt indtag af mælk også en beskyttelse mod kræft i tyk- og endetarm. Anbefalingen for indtaget af mælkeprodukter lyder på en kvart til en halv liter mælk om dagen, hvilket er uskadeligt i forhold til prostatakræft, « fortæller Gitte Gross, kontorchef i Afdeling for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.

De samme regler gør sig gældende for de andre problematikker omkring mælk. Små børn kan udvikle mælkeallergi, men de fleste vokser fra det igen. Ligesom nogle kan opleve betændelsestilstande af for meget mælk.

Der er med andre ord sandheder i de ting, folk stiller spørgsmålstegn ved, men fællesnævneren for dem alle er, at det kun gør sig gældende  ved overforbrug.

Hanne Frøkiær er professor i ernæringsimmunologi ved Københavns Universitet, og hun er enig i, at overforbrug er synderen.

»Hvis man har et meget stort forbrug af de fleste typer madvarer, kan man meget nemt komme i farezonen. Lige så snart man kommer op i visse mængder, så er det forbundet med en vis mængde risici,« fortæller hun.

Hun peger på, at nogle menneskers holdning til mælk næsten ligner religion.

»Og hvis man kan forsage noget, så udviser man styrke. Der går meget mode i disse ting,« fortæller hun.

Og det er Fødevareinstituttets Gitte Gross enig i.

»Man kan sagtens klare sig uden mælk, hvis man ønsker  det. Så skal man bare væremere omhyggelig med at få calcium fra andre kilder. Og jeg kan ikke se, hvorfor man skulle afholde sig fra mælk, hvis man godt kan lide det. Det bidrager med gode næringsstoffer og er helt uskadeligt i de anbefalede mængder,« siger Gitte Gross.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.