3 lækre cocktails med lakrids

"Fifty Shades of Grey" er en fristende lakridscocktail.

Findes der noget mere dansk end lakrids? Lakrids har altid været en favorit blandt danskerne, og nu er de også kommet til nattelivet. Flere og flere barer, caféer og cocktailbarer har taget den lille ”rod” til sig og er begyndt at servere lækre lakrids-baserede cocktails.

Her har vi samlet tre fra nogle af landets drinks- & cocktailbarer.

Fifty Shades of Grey’

  • 2 cl lime
  • 1.5 cl akaciehonning
  • 1.5 cl mandelsirup
  • 3 cl rom
  • 2 cl Malibu
  • 2 cl liq lakridslikør.

Tilberedning

Kom limesaft, honning, mandel sirup, malibu og lys rom i en shaker og fyld med is. Shake grundigt og si det over i et martiniglas.

Hæld nu stille og roligt lakridslikøren i, så det lægger sig i bunden af glasset.

Designet af Daniel Harding Hansen, barchefen på restaurant og cocktailbaren Sniksnak i Odense.

3 ting du måske ikke vidste om lakrids

1. Lakrids er ekstrakt udvundet af roden fra busken Glat Lakrids (Glycyrrhiza glabra), som gror vildt i middelhavsområdet og i Iran, Rusland, Tyrkiet, Kina og andre lande.

2. Lakridsroden gror ned til cirka en meters dybde og skal være mindst tre år gammel, før den høstes. Lakridsbusken kan ikke gro i danske haver, og det kan du være glad for, for den breder sig helt ustyrligt.

3. En stor del af verdens lakridsproduktion bliver brugt som aroma og og sødestof i tobaksproduktion. Lakrids giver en fyldig, sød og træagtig smag. Brændende lakrids får luftvejene til at udvide sig, hviket giver rygeren mulighed for at inhalere mere røg.

Læs også: Smagstest: Finsk lakrids er bedst i test

Konkurrence: Vind dansk luksussnaps til påskebordet: 10 flasker på højkant 

Nordsø Cola

  • 2,5 cl Pimms
  • 3 cl Vodka
  • 2,5 cl Citronsaft
  • 2 cl Fersken sirup
  • Barske Liq Lakrids likør

Tilberedning:
Kom alle ingredienser i din shaker og fyld med is. Shake grundigt og kom så indholdet over i dit isfyldte whiskyglas. Pynt med en appelsinskal.

Inspireret af ‘Østersø cola’ fra Lidkøb cocktailbar, Kbh. V.

Licorice Red

  • En lille håndfuld hindbær
  • 5 cl. 100% agave tequila (ekspl. Don Julio Blanco eller Patron)
  • 2 cl. friskpresset limesaft
  • 3 cl. sukker sirup
  • ½ teske lakridspulver

Tilberedning:

Kom hindbær i shakeren og mos dem med en morter. Kom herefter de andre ingredienser i og fyld shakeren med is, dernæst shakes grundigt.  Si nu cocktailen over i et  cocktailglas og garner med en lakridspibe på toppen.

Denne lækre cocktail er opfundet af Hardeep Singh Rehal, tidl. Barchef fra 1105

 

 

Artiklen bringes i samarbejde med bartenderudlejning.dk

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.