Lær at redde et menneske på 30 sekunder – kan du spotte hjerteanfaldet?

Hjertesygdomme er blandt de værste dræbere i Danmark. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man kan genkende symptomerne på et hjerteanfald.

I videoen forneden, der er 30 sekunder lang, giver en række skuespillere deres bud på et hjerteanfald – men kan du genkende det, der ligner et rigtigt hjerteanfald mest?

Hjerteanfald er ikke altid dramatiske. Lær symptomerne at kende, så vi alle kan blive bedre til at spotte og reagere på hjerteanfald.

Læs også: Opdager du sådan et udslæt? Søg læge med det samme

Typiske symptomer på hjerteanfald
  • Brystsmerter, sammensnørende, kan stråle op i kæben og ud i armene
  • Klam og koldsvedende
  • Kvalme og opkast
  • Eventuelt åndenød
  • Eventuelt svimmelhed og besvimelsestendens
  • Eventuelt blå om læberne

Kilde: Sundhed.dk

Sådan yder du førstehjælp
  • Få vedkommende til at sætte sig ned
    • Det er bedst, at du får vedkommende til at læne sig bagover og hvile ryggen mod en væg eller stoleryg, således at hovedet og skuldrene har støtte, og knæene er bøjet
  • Ring 112 eller tilkald på anden måde akut medicinsk hjælp
  • Bor du langt fra sygehus eller læge, kan det nogle gange være hurtigere at få den syge ind i en bil og køre til nærmeste sygehus
    • Det kan evt. være nødvendigt at bruge helikoptertransport
    • Hvis du selv har et hjerteanfald, skal du aldrig køre bil selv
  • Tage en tablet med salicylat
    • F.eks. børnemagnyl eller en kodimagnyl. Tyg den for at fremskynde optagelsen
    • Hvis patienten har nitroglycerin, bør det tages
  • Begynd hjertelungeredning
    • Hvis den syge er bevidstløs, kan det være, at den akutmedicinske central du ringer til (112) beder dig om at begynde med hjertelungeredning
    • Selv om du ikke har træning i det, kan du få forklaret, hvordan du gør det
    • Fortsæt med dette til hjælpen kommer

Kilde: Sundhed.dk

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1