Her er de 5 hyppigste årsager til kræft – og de største dræbere

Alkohol, rygning, fedme, kost og alderdom er de hyppigste årsager til, at vi udvikler cancer

Alkohol, rygning, fedme, kost og alderdom er de hyppigste årsager til, at vi udvikler cancer

1. Alder

Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at udvikle en kræftsygdom. Man kan ikke undgå at blive ældre, men kræftsygdomme rammer hårdere, jo dårligere ens helbred er, eller hvis man har røget, drukket eller i øvrigt levet usundt.

Læs også: Se Danmarkskortet: Her får flest danskere kræft

2. Rygning

Tobak er årsag til næsten hver femte kræfttilfælde. Oftest er det lungecancer, som rygere udvikler – en sygdom, der generelt har en rigtig dårlig prognose. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man aldrig begynder og i det hele taget holder sig fra tobak. Er man ryger, er det dokumenteret, at nikotinpræparater som nikotintyggegummi eller -plastre øger sandsynligheden for at have succes med et rygestop.

3. Kost

Forkert kost er skyld i knap hver 10. kræfttilfælde. Ofte på grund af for lidt frugt og grønt, der udgør fem procent af kostrelaterede kræfttilfælde. Cirka to procent skyldes et for stort indtag af kødprodukter, og yderligere to procent får kræft af at spise for få fibre. En lille andel tilfælde skyldes et for stort saltindtag.

Læs også: Fang kræften tidligt: 7 tegn du skal holde øje med

4. Overvægt

Cirka 47 procent af danskerne er i dag overvægtige, og det kan ses i kræftstatistikkerne – 5,5 procent af kræfttilfældene skyldes nemlig for meget på sidebenene. Cirka 13 procent har et bmi på mere end 30 og er dermed i alvorlig risiko for at udvikle livsstilssygdomme på grund af fedme.

5. Alkohol

Fire procent af kræfttilfælde skyldes alkohol. Danskernes dårlige alkoholvaner er dog på retur. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder drikker maksimalt 7 genstande om ugen, og at mænd maksimalt drikker 14 genstande. Dog er det bedst helt at lade være, lyder Sundhedsstyrelsens råd.

Læs også: Sådan dræber kræft

Disse kræftformer dræber flest  – Så mange dør cirka hvert år:

Mænd:

  1. Lungekræft 1.900 døde
  2. Prostatakræft 1.200 døde
  3. Tyktarmskræft 700 døde

Kvinder:

  1. Lungekræft 1.800 døde
  2. Brystkræft 1.100 døde
  3. Tyktarmskræft 700 døde

Læs også: Fang kræften tidligt: 7 tegn du skal holde øje med

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1