De 5 værste fejl ved grillen

En beskidt grill

Hvis man er doven, når det kommer til rengøring og vedligeholdelse, vil det gå ud over madens kvalitet. Urenheder vil over tid sætte sig rigtig godt fast i grillristen og vil få kødet til at klistre til risten.Sådan undgår du det: Brug en stålbørste på grillristen, når du er færdig med at grille, men kullene stadig er varme. Efterfølgende påføres et meget tyndt lag madlavningsolie til grillristen, og så er den klar til næste gang.

Vær ikke bange for flammer

Flammer er ikke automatisk kødets værste fjende på en grill. Men der er forskel på gode og dårlige flammer. De sorte og bitre lugtende flammer, der kommer under et stykke kød, der har ligget for længe på den ene side – de er dårlige, meget dårlige. Men griller man fx en fed fisk, hvor et par fedtdråber sætter gang i momentære flammer, så er det helt ok. Her skal man afholde sig fra at flytte kødet, hvis flammeren ikke er vedvarende. De vil blot hjælpe til en mere intensiv grillsmag og sprødhed.

Læs også: Verdens bedste grilltilbehør: Jalapeño poppers

barbecuesovs

Være nærig med sovsen

Barbecuesovs skal ikke tilsættes lige før eller lige efter tilberedning. Det skal tilsættes løbende og hele tiden under tilberedning. Pensel, dup med et viskestykke, mad-pipette – der er mange forskellige værktøjer til formålet. Det vigtigste er, at man lader sovsen reducere uden på kødet, og så tilføjer ny sovs. Sådan bygger man oven på kødets smag i lag.

Skære kødet med det samme

Selvom der er gæster eller en rumlen i maven, så skal man ikke skære kødet ud, så snart det er grillet færdigt. Kødet skal have lov at hvile og tilberede færdigt for at sikre, at kødet bliver mørt og saftigt. Tommelfingerreglen er, at jo tykkere kødet er, jo længere skal det hvile. Bøffer skal have ca. fem minutter, hvorimod større stege skal have helt op til 30 min. Spørg evt. slagteren, hvor længe det skal hvile.

Krydre for lidt

Ligemeget hvor meget man krydrer kødet inden grilning, så kan det stadig smage lidt fladt, når man sætter tænderne i det. Her introducerer vi et begreb, som amerikanerne kalder ‘board dressing’. Konceptet er enkelt; smid krydderi og olie på det skærebrættet, inden du skærer kødet ud. Det giver automatisk alle kødskiver en lækker omgang ekstra krydderi.

Man kan eksperimentere med mange forskellige slags krydderier, men en af de mest normale er 2 spiskeskefulde olivenolie, finthakket bredbladet persille, salt og peber. Og så vender man bare lige kødet to gange hurtigt i krydderblandingen. Herefter kan man så give krydderi en sidste gang inden det serveres, og olien sørger for at det sætter sig og blander sig med kødets smag

Læs også: Whiskey & cola steaks på grillen

Velbekomme og go’ griller

steak-øl

Kilde: Mens Heath

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.