Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Sådan får du styr på din fryser

Søndagsavisen skriver i denne uge om, hvordan danskernes frysere er regulære madkirkegårde. Her guider vi dig til at få styr på fryseren igen.

Alt skal have et formål
Læg kun varer i fryseren, du allerede har et formål med. Lad være med at købe fem poser grønne bønner eller tre pakker kød på tilbud, bare fordi de er billige.

Ved du, at kartoffelbåde og frosne ærter er en jævnlig genganger på middagsbordet, er det derimod fint at have et lager i fryseren.

Hav en ugentlig fryserdag
Lægger du madplan, så inddrag fryseren. Eller brug eksempelvis søndag til et frysertjek inden ugen. Det gør det også nemmere at planlægge at tage kød op.

Kniber det med at huske at få taget kød op dagen før, så sæt en påmindelse i din telefon.

Organiser dit indhold
Hver hylde eller kurv skal have et formål. Vælg eksempelvis et sted til kød, et sted til grøntsager og ikke mindst et sted til rester. Så er det nemt at overskue fryseren, når du åbner den.

Planlæg at få tømt restehylden mindst en gang om måneden.

Få overblik
Sæt et stykke papir på fryserens låg, skriv en note på din mobiltelefon, eller brug en af de apps, der findes til at holde styr på fryserens indhold, eksempelvis ‘FryserTjek’ eller ‘Min Fryser’, og før lister over fryserens indhold og dato for, hvornår maden er lagt i fryseren.

Giv plads til resterne
Fryser du rester ned, så husk at skrive, hvad poser eller bøtter indeholder. Hav desuden en bestemt hylde eller kurv i fryseren, hvor rester ligger. Det gør det nemt at få overblik over resterne, så de kan fungere som et hurtigt måltid på en travl dag.

Brug den rette emballage
Det er ikke al emballage, der egner sig til at komme i fryseren. Så køb fryseposer, eller tjek, om dine plastikbøtter kan tåle en tur i fryseren.

Emballage med betegnelsen HO-PP tåler ikke frost, mens emballage med betegnelsen CO-PP typisk tåler ned til minus 40 grader.

Tjek også, at emballagen bærer kniv og gaffel-symbolet, der viser, at emballagen er egnet til mad. Din fryser bruger også energi på at nedfryse emballagen om maden, så jo mindre, jo bedre.

Brug derfor frostposer eller – hvis du har et øje på den miljømæssige dimension – genanvendelige plastbøtter, der passer så præcis i størrelsen som muligt.

Plastbøtter gør det også nemmere at stable og organisere i fryseren.

Ompak indkøbt mad
Det er langtfra alle emballager på madvarer, der er beregnet til en tur i fryseren. Især kød er det vigtigt at pakke om. For plast- eller skumbakker isolerer og gør, at kødet er længere tid om at fryse ind.

Kød, der er pakket i såkaldt beskyttet atmosfære eller er gaspakket, bør også pakkes om, da gassen kan få emballagen til at revne eller medvirke til, at kødet hurtigere bliver harsk.

Vælg i stedet en tætsluttende frysepose. Vaccumpakkede fødevarer vil oftest kunne fryses uden ompakning.

Pak med mindst mulig luft
Ilt får madvarer til at oxidere og forringer kvaliteten af maden, når den ligger længe i fryseren. Jo tættere emballagen slutter om maden, desto mindre oxidering.

Frys ned i små portioner
En stor portion tager lang tid at tø op og giver risiko for mere spild. Frys i stedet portioner ned til én person, og tag et antal poser eller bøtter op efter behov.

Genfrys (helst) ikke optøet mad

Har maden først været ude af fryseren, så lad det blive ude. Kvaliteten bliver markant forringet, når mad optøs, opvarmes og nedfryses igen, ligesom risikoen for bakterievækst øges.

Gryderetter og lignende kan dog genfryses, så længe de opvarmes til over 75 grader og under nedkølingen køles til 10 grader på under tre timer.

Det vil dog oftest gå ud over kvaliteten og den sensoriske oplevelse af maden.

Kilder: Michael René, Professionshøjskolen Metropol. Lene Vietz, Hotel- og Restaurantskolen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes