Vores frysere er madkirkegårde – sådan får du styr på den

Poser med uidentificerbare rester dukker op af kummefryserens dyb.

Poser med uidentificerbare rester dukker op af kummefryserens dyb.

»Egentlig bør man slet ikke have en fryser, hvis man ikke har gjort sig klart, hvad man vil bruge den til,« konstaterer Michael Museth, kok og stifter af Folkets Madhus i København, mens han skuer ned over de madvarer, der gemmer sig under låget på Søndagavisens forbrugerredaktørs kummefryser.

Han hiver et par frosne spegepølser op, der udløb i september 2014. En plasticbøtte og to poser med ubestemmeligt indhold, som efter bedste umiddelbare vurdering er en form for kødsovs, men som hverken er markeret med indhold eller dato. Et par pakker kød, som også for længst burde være brugt. En pose hjemmelavede romkugler, der blev tilovers fra en fødselsdag for halvandet år siden.

Som forbrugerredaktør føler jeg, at jeg burde vide bedre end det, min fryser her sladrer om. Men jeg er ikke alene.

Guide: Sådan får du styr på fryseren

Det glemmer vi i fryseren

45% af danskerne har madvarer i fryseren, som ikke bliver brugt. Det har vi i fryseren, som ikke bliver brugt:

  • Kød og kødprodukter (herunder pålæg) 48%
  • Rester fra aftensmaden og lignende 47%
  • Grøntsager 31%
  • Brød og bagværk 22%
  • Rester af tilbehør (pasta, ris, kartofler, bønner og lignende) 15%
  • Frugt 14%
  • Supper 12%
  • Andet 12%
  • Færdige retter (pizza, tærter og lignende) 10%
  • Mejeriprodukter (ost, fløde og lignende) 5%
Kilde: Epinion for Stop Spild af Mad og Søndags­avisen. 1.005 adspurgt

Som at glemme penge i banken

For 45 procent af danskerne har mad liggende i fryseren, der aldrig bliver brugt. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Stop Spild af Mad i samarbejde med Søndagsavisen.
Det betyder altså, at for knap halvdelen af os fungerer fryseren i nogle tilfælde som en kirkegård for mad, vi oprindelig havde en intention om at spise.

»Det er jo som at sætte penge i banken – og så ikke bruge dem, men bare glemme alt om dem i stedet. Det er da lidt dumt,« siger Michael Museth.

Alene i udbunken fra kummefryseren kan vi tælle til flere hundrede kroner.

»I gamle dage var fryseren i højere grad en nødvendighed, fordi man slagtede og gemte. Der havde den et formål. I dag aner mange af os ikke, hvorfor vi putter mad i fryseren. Den er blevet en dødsgang for madvarer, vi ikke lige ved, hvad vi skal stille op med.«

Læs også: 8 nemme tips: Sådan får du styr på fryseren

Ren og skær forglemmelse

Ifølge undersøgelsen er det da også ren og skær forglemmelse for fire ud af fem af os, når vi ikke får spist maden i vores fryser. Det er især kød og kødprodukter (48%), rester fra aftensmaden og lignende (47%), grøntsager (31%) og brød og bagværk (22%), vi glemmer at spise, og halvdelen af os har maden liggende i fryseren i over et år, inden den bliver smidt ud.

Især kød kan være en betydelig post i madbudgettet, så det kan blive til mange kroner, der vandrer fra fryser til skraldespand.

»Det er virkelig fjollet, for reelt har vi slet ikke brug for fryseren. Vi lever i et overflodssamfund, hvor vi altid kan skaffe os mad på en eller anden måde. Butikkerne lukker ikke længere på samme måde, som da jeg var barn. Så der er slet ikke grund til at proppe fryseren med alt muligt,« siger Michael Museth og peger på fem poser grønne bønner, der putter sig i et hjørne af kummefryseren. Indkøbt, fordi de var på tilbud, og derefter ærligt talt fuldstændig glemt i fryserdybet.

Derfor får vi ikke brugt madvarerne i fryseren:
  • Jeg glemmer dem 81%
  • Jeg glemmer at skrive datoen ned 31%
  • Jeg kan ikke gennemskue, hvad der er i pakkerne 17%
  • Det er for besværligt at tø op 11%
  • Det smager ikke godt 8%
  • Andet 8%
  • Jeg når ikke at spise det hele, efter at det er tøet op 7%
  • Det er usundt (mangler vitaminer) 1%

Så længe er det i fryseren, inden det smides ud:

  • Et par uger 1%
  • En måned 2%
  • Et halvt år 37%
  • Over et år 50%
  • Over tre år 3%
  • Over fem år 1%
  • Ved ikke 4%
  • Smider intet ud 2%
Kilde: Epinion for Stop Spild af Mad og Søndags­avisen. 1.005 adspurgt

Alt i fryseren skal have et formål

Michael Museth anbefaler, at fryseroverblikket starter i supermarkedet.

»Ting skal have et formål, når de ryger i fryseren. Husk at spørge dig selv: Har jeg brug for det, og hvad vil jeg bruge det til? Tag stilling, allerede mens du står i supermarkedet. Og at det er billigt, er ikke argument nok,« fastslår han.

At vi fylder og derefter glemmer fryseren, ærgrer Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad.

»Der er en tendens til, at vi er blevet meget bedre til at gemme madresterne. Men nu skubber vi bare madspildet ud i fremtiden, og så ender vi alligevel med at smide maden ud. Det er virkelig ærgerligt.«

Hun er især overrasket over, hvor meget kød der ender i skraldespanden.

»Det forstår jeg virkelig ikke. Det er dyrt, og det er spild af liv. Det må vi kunne gøre bedre.«

Så længe kan din mad typisk holde sig
Fryseren har den fordel, at den forhindrer eller bremser væksten af bakterier i de nedfrosne madvarer. Du bliver ikke syg af at spise produkter, der har ligget længere end den anbefalede tid i fryseren, men produkterne bliver kvalitetsmæssigt forringet. Især fede madvarer holder sig ikke godt i fryseren, da fedtet bliver harsk med tiden.
Kød:
• Hakket kød: 4 måneder
• Svinekød: 3-6 måneder
• Hele stykker oksekød: 1 år
• Lammekød: 1,5 år
• Magert vildt: 1,5 år
Fisk:
• Fed fisk: 1-2 måneder
• Fiskefars: 1-2 måneder
• Mager fisk: 3-6 måneder
• Gravet og røget fisk: 3-4 uger
Mejeriprodukter:
• Mælkeprodukter: 3 måneder (fløde bør ikke bruges til eksempelvis flødeskum, men gerne til sovs og så videre. Flødeskum kan dog fryses og piskes op igen efter optøning)
• Ost: 3-4 måneder (alt efter fedtindhold)
Frugt og grønt:
Som tommelfingeregel holder det sig i 10-12 måneder på grund af det lave fedtindhold.
Bagværk:
Alt efter fedtindholdet holder det 2-8 måneder.Jo mere fedt, desto kortere holdbarhed i fryseren.Kilde: Fødevarestyrelsen
Det kan også fryses

Flødeskum: Mens piskefløde bliver grynet af nedfrysning, kan flødeskum fryses ned og piskes op igen efter optøning.

Kagedej: Mørdej, mazarinmasse og de fleste typer småkagedej egner sig glimrende til at komme i fryseren, hvis du får lavet for meget.

Bolledej: Du kan få et glimrende resultat ud af at lave en bolledej på kold væske, forme bollerne og fryse dem ned inden hævning. Når de skal bruges, tøs dejen op, efterhæves og bages.

Krydderurter: Vil du nyde godt af havens krydderurter gennem vinteren, kan de fryses ned. Hak dem eventuelt, og frys i isterningbakker, så det er nemt at tage en lille portion op og putte direkte i maden.

Nødder og mandler: Køber du store portioner nødder og mandler, holder de sig godt i fryseren, hvor risikoen for, at de harskner, er mindre end i køkkenskuffen.

Vin: Har du en rest vin tilovers, så hæld den i isterningbakker eller -poser, og frys ned, så kan de bruges, næste gang du laver sovs eller gryderetter.

Æg: Æg kan enten fryses hele ned med skal (der er dog risiko for, at skallen revner) eller slået ud og eventuelt delt i hvide og blomme.

Pas på energiforbruget
Mad, der bliver smidt ud, er ikke det eneste pengespild, fryseren kan stå for. Den bruger også strøm. Vælg, placer og brug derfor din fryser med omhu.
Størst er ikke nødvendigvis bedst
En tom fryser bruger næsten lige så meget strøm som en fyldt. Vælg derfor en størrelse fryser, der passer til dit behov.
Tø op i køleskabet
Kulden fra frostvarer er med til at holde de andre varer i køleskabet kolde. Kulden fra et kilo frosset kød kan dække cirka en times elforbrug i køleskabet.
Pas på temperaturen
Temperaturen i fryseren bør være -18°C. For hver grad temperaturen sænkes derudover, stiger energiforbruget med to til fem procent, fordi kompressoren skal arbejde mere. Tjek temperaturen ved at stille et termometer i et glas sprit på det varmeste sted – det er øverst i midten i en kummefryser eller i nærheden af lågen i en skabsfryser.
Afrim efter behov
Rimlaget i fryseren virker isolerende, men kun til en vis grænse. Er det mere end fem millimeter tykt, forringes køleeffekten, og elforbruget øges.
Tjek temperaturen omkring fryseren
Stil gerne fryseren et køligt sted, men ikke udendørs eller i et uopvarmet rum. Når temperaturen er under 10 grader, kan olien i kompressoren stivne, og kompressoren slides op hurtigere. Sørg for, at der er luft omkring fryseren, så den kan slippe af med varmen. Undgå direkte sol eller varme fra eksempelvis andre installationer som komfur, opvaskemaskine eller lignende.
Brug indfrysningsknappen med måde
Mange frysere har en indfrysningsknap, der anvendes til indfrysning af større mængder mad, typisk over tre kilo. Indfrysning bruger mere strøm, husk derfor at stille tilbage til normal drift efter et døgn.
Kilde: Dong Energy, Seas-NV

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1