Test: Taberjuice mangler smagsnuancer

æblejuice

æblejuice

Sød og syrlig på samme tid og med en frisk æblesmag. Sådan skal oplevelsen helst være, når æblejuice rammer mundens smagsløg, men det er ikke alle klassiske æblejuicer, der lever op til forventningen.

Prisen er ikke en afgørende faktor, for feltet viser sig at være blandet.

Sådan er konklusionen, efter et smagspanel bestående af Michael René, lektor med stor ekspertise i sensorik og kvalitetsanalyser af fødevarer, og Svend Skafte Over­gaard, lektor og madhistoriker, begge fra Professionshøjskolen Metropol i København, har smagt sig gennem otte forskellige typer klassisk filtreret æblejuice, som har et klart og gyldent udseende og ikke har rester af frugtkød i juicen.

»Æbler har en raffineret syrlighed, og den kan man gå glip af, hvis juicen er for sød. Derfor er det vigtigt, at juicen har en god balance mellem det søde og det syrlige. Ellers bliver det bare sødt med sødt på, og det er synd,« forklarer Michael René, som gennem mere end 10 år har haft stor interesse for æblejuice og -cider og drikker æblejuice flere gange om ugen.

Læs også: Køb bare den billige tablet

Vinder med god smagsbalance

Netop den afbalancerede syrlighed er med til at sende to juicer ind på tabellens forreste placeringer med fem stjerner hver. Danfrugt Æblejuice fra Rema 1000 indtager dog førstepladsen på grund af den lavere literpris.

»Den er meget sød, men samtidig er den også ret syrlig, nærmest vinøs,« konstaterer Michael René.

»Syren bliver hængende lidt i munden, så den har en lang eftersmag. Jeg synes virkelig, at der er en god balance,« supplerer Svend Skafte Overgaard.

Danfrugt-juicen er i tæt konkurrence med Coop Änglamark økologisk æblejuice, der også skiller sig ud fra feltet.

»Den dufter og smager meget tydeligt af æble,« siger Svend Skafte Overgaard, da han får juicen i munden.

»Ja, den er meget frugtig. Man får virkelig fornemmelsen af meget frugtsaft, og samtidig er den svagt bitter og syrlig. Den er meget nuanceret,« siger Michael René.

Læs også: Guide til at gøre de bedste genbrugskup

Sådan skal æblejuice smage
En god æblejuice skal have en fint afbalanceret smag, hvor både søde og syrlige noter har plads, uden den ene overdøver den anden. Æblesmagen skal være frisk og tydeligt genkendelig.
Filtreret æblejuice er klar og kan have farvenuancer, der varierer fra lys gylden til mørk ravfarvet.

Flad økologi på sidsteplads

I den anden ende af feltet vækker den økologiske æblejuice fra Svane knap så stor begejstring. Her mangler nuancerne i smagen.

»Den har ikke så meget syre, så den virker lidt flad i forhold til de andre,« siger Svend Skafte Overgaard.

»Den smager også nærmest lidt gemt – lidt som revet æble, der har stået,« supplerer Michael René.

Hos Svane bliver resultatet mødt med ærgrelse.

»Da det er økologiske råvarer, vi arbejder med, kan smagen godt svinge en del alt afhængig af høststidspunkt, hvor æblerne kommer fra og så videre. Ikke at det skal være en undskyldning for noget som helst, men det er de udfordringer, vi står med – og det er jo også noget af charmen ved økologisk produktion,« siger Thomas Knudsen, salgsansvarlig.

Se testen her:

testen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.