Vand til vinen: Det betyder væskebalancen for promillen

Hvor meget betyder det, at man drikker vand til vinen?

Hvor meget betyder det, at man drikker vand til vinen?

Efter at have passeret spiserør og mavesæk fordeler alkoholen sig i kroppens samlede mængde af vand.

Promillen måles i gram alkohol pr. liter kropsvand – med 0,5 promille har du ½ gram alkohol i hver eneste liter vand i kroppen. Jo mere vand du har til at fortynde dine drinks, jo mindre bliver din promille.

Læs også: En fest uden alkohol – kan man det i Danmark?

Køn og kropsvand

Fedtvæv i bryster og baller indeholder kun 10-30 procent vand, mens vores muskler rummer godt 80 procent vand.

Kvindens krop er skabt med mere fedt og færre muskler end mandens, så med en vægt på 65 kilo har kvinden derfor kun 31 liter vand at hælde sine drinks ned i, mens den mere muskuløse mand har 39 liter kropsvand til rådighed.

Hvis parret indtog fem genstande, ville kvinden nå en promille på 1,55 mod mandens 1,23.

Læs også: 3 lækre og alkoholfrie drinks

Alder og kropsvand

Mennesket begynder at tabe muskelmasse omkring 25-årsalderen. Når vi passerer 65 år, går det stærkt, og frem til 80-årsalderen mindskes muskelstyrken i gennemsnit med 30 procent.

Hos manden svinder mængden af kropsvand med alderen cirka fem liter, mens tabet hos kvinder kun er cirka tre liter.

Svindet har mindre betydning for ældre, der drikker deres drinks til maden, mens samme mæng­de alkohol på fastende hjerte vil give en noget højere promille – særligt hos ældre, der ikke får rørt musklerne hver dag.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1