Farverig eller farlig? Derfor er kødpølsen lyserød

Den røde farve i det meste kødpålæg skyldes tilsætningsstoffet nitrit. Men er det farligt?

Den røde farve i det meste kødpålæg skyldes tilsætningsstoffet nitrit. Men er det farligt?

Den røde farve i det meste kødpålæg skyldes tilsætningsstoffet nitrit. Og selvom mange eksperter peger på, at der ikke har været udbrud af pølseforgiftning i mange år, er det stadig det argument, industrien bruger for at tilsætte nitrit.

Din mad er fyldt med skadelige stoffer – så farlige er de

Hvorfor tilsætter I nitrit til mange af jeres produkter, når der er risiko for, at det er kræftfremkaldende?

»Først og fremmest fordi nitrit er et vigtigt konserveringsmiddel, der hæmmer vækst af Clostridium botulinum-bakterien, som kan give pølseforgiftning – også kaldet botulisme. Ifølge Fødevarestyrelsen øges risikoen for kræft ikke med de små mængder nitrit, der er tilladt i danske fødevarer,« siger kommunikationsansvarlig i Tulip Michael Ravn.

Her findes de farligste stoffer i vores fødevarer

Flere eksperter har udtalt, at der ikke har været udbrud af botulisme i mange år på grund af forbedrede hygiejneforhold, og at I tilsætter det for farvens skyld. Hvad er jeres svar på det?

»Ud over at være et vigtigt konserveringsmiddel har nitrit ganske rigtigt også en æstetisk betydning, som forbrugerne efterspørger. Men vi tilsætter nitrit i en mængde, der ligger noget lavere, end den EU-harmoniserede lovgivning foreskriver – og sørger altid for at overholde samtlige regler og forskrifter inden for alt, hvad der har at gøre med fødevaresikkerhed og -kvalitet.«

Derfor må du kun spise ét stykke kødpålæg om dagen

Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes