Her findes de farligste stoffer i vores fødevarer

Spegepølse
Nitrit er tilsat i det meste konventionelle kødpålæg som spegepølse, hamburgerryg og skinke. Blandt andet derfor er forarbejdet kød og kødpålæg klassificeret i kategori et i forhold til kræftrisiko og fører især til tarmkræft. Der er som med alle sundhedsskadelige stoffer sat en grænseværdi af EU’s agentur EFSA. Alligevel har den danske Fødevarestyrelse anbefalet, at man ikke spiser mere end ét stykke kødpålæg om dagen.
Nitrit har e-numrene E249, E250, E251 og E252.

Bacon
2015 var året, hvor bacon sammen med kødpålæg kom i kategori med alkohol, asbest og cigaretter, når det gælder kræftrisiko. Det er blandt andet tilsætningsstoffet nitrit, der er farligt, men også fordi kødet er både saltet, fedt og røget, er den samlede pakke skadelig ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO.
Nitrit har e-numrene E249, E250, E251 og E252.

Farverig eller farlig? Derfor er kødpølsen lyserød

Tyggegummi
Normalt er hormonforstyrrende stoffer kun tilsat i cremer, pizzabakker og konservesdåser. Men to stoffer, som er hormonforstyrrende, er faktisk tilladt i fødevarer. Det drejer sig om BHA og BHT, som er mistænkt for at give lav sædkvalitet, misdannelser af kønsorganer og for tidlig pubertet. Stoffet er ifølge Forbrugerrådet Tænk fundet i 75 procent af det tyggegummi, der markedsføres til børn.
BHA og BHT har e-numrene E320 og E321.

Rødvin
Sulfitter og svovldioxid kan udløse astmaanfald, hudkløe, nældefeber, høfeber eller hævelse i huden. Hos nogle bliver symptomerne udløst af selv meget små mængder sulfit. Sulfitter findes blandt andet som konserveringsmiddel i vin og i tørret frugt som eksempelvis abrikoser, hvor de forhindrer brunfarvning, men kan også bruges i en lang række andre fødevarer.
Sulfitter har e-numrene E220, E221, E222, E223, E224, E226, E227 og E228.

Din mad er fyldt med skadelige stoffer – så farlige er de

Saftevand
Azofarvestoffer er en gruppe syntetiske farvestoffer, som er tilladt i begrænsede mængder i en lang række fødevarer som saftevand, sodavand, alkoholdrikke og slik. De menes at kunne medføre hyperaktivitet hos børn og allergilignende symptomer. Fødevarer, der indeholder visse af farvestofferne, skal mærkes med teksten: ‘Kan have negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne.’
Azofarvestoffer har e-numrene E102, E104, E110, E122, E123, E124, E132, E133.

Dressing
Smagsforstærkerne glutaminsyre og glutamater bruges til at forstærke smagen i fødevarer. De må tilsættes de fleste fødevarer og forekommer blandt andet i kødprodukter, dressinger, sovse, salater og snacks. Men indtager man større mængder glutamat, kan man opleve en brændende fornemmelse på halsen, trykken for brystet, kvalme og svedeture.
Glutaminsyre findes som E620, mens glutamat findes i forskellige varianter som E621-E625.

Ugens leder: Køb mindre og bedre mad – og undgå farlige stoffer

Røde pølser
Farvestoffet carminer udvindes af insektet skjoldlus. Det bruges blandt andet i røde pølser og i forskellige typer kosmetik. Man kan udvikle allergi over for små rester af protein fra insektet, der kan føre til hudreaktioner eller i værste tilfælde allergisk chok.
Farvestoffet har e-nummeret E120.

Rugbrød
Ristet malt bruges til at farve brød mørkere og indeholder stoffet akrylamid. Det kan være kræftfremkaldende. Det er ikke kategoriseret som et tilsætningsstof, men som et levnedsmiddel og har derfor ikke noget e-nummer. Der tillades derfor helt andre mængder, end hvis det var kategoriseret som tilsætningsstof. Men ifølge e-nummerekspert Orla Zinck er det det samme som et tilsætningsstof.

Aroma
Aromaer tilsættes for at give fødevarer smag eller duft. Der findes omkring 4.500 forskellige, som både kan være naturlige aromaer eller kemisk fremstillede. Eksempelvis ætylvanilin, som er syntetisk fremstillet vaniljesmag, der ikke findes i naturen. Aromastoffer mærkes på linje med akrylamid ikke med e-numre, men med for eksempel ‘aroma’ eller ‘naturlig aroma’ eller deres navn. Har man udviklet kontaktallergi over for parfume eller perubalsam, kan fødevarer med de pågældende parfumestoffer få allergien til at blusse op.

Derfor må du kun spise ét stykke kødpålæg om dagen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes