Ugens leder: Køb mindre og bedre mad – og undgå farlige stoffer

Du kan i dag læse om alle de madvarer, der indeholder stoffer, som er farlige for dit helbred.

Fælles for alle stofferne er, at det er indiskutabelt, at de er farlige – spørgsmålet er blot, hvor stor en risiko vi vil løbe, og dermed hvor store mængder vi vil acceptere. Problemet er blot, som du kunne læse her i avisen for et par uger siden, at vi ikke kender risikoen, fordi flere af stofferne reagerer anderledes, når vi indtager en cocktail af dem fra forskellige fødevarer.

Derfor kunne man stille det enkle spørgsmål: Hvorfor ikke blot undgå de farlige stoffer? Mange vil komme med den helt korrekte indvending, at madvarer uden de farlige stoffer er dyrere. Men spørgsmålet er, om det ikke er bedre at købe mindre af den dyrere mad uden de farlige stoffer. Altså en enkelt mad med kødpålæg og så supplere med eksempelvis en kartoffelmad eller en rest fra aftensmaden dagen før.

Læs mere: Her findes de farligste stoffer i vores fødevarer

Eller et andet godt spørgsmål: Hvorfor skal vores børn have enorme mængder af billig saftevand fyldt med tilsætningsstoffer i stedet for et enkelt glas økologisk saft en gang imellem og så godt med vand fra hanen til daglig?

Sandheden er jo, at det i høj grad er vores krav om stadig billigere kødpålæg, som har presset producenterne til at fylde vores mad med tilsætningsstoffer. Derfor er der kun én vej, hvis vi vil have færre farlige stoffer i vores mad. Vi må lære at købe mindre og bedre mad. Så stemmer husholdningsbudgettet, samtidig med at vi undgår de farlige stoffer.

Læs mere: Din mad er fyldt med skadelige stoffer – så farlige er de

Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes