Derfor skal du ikke have mobilen i lommen eller bh’en

Mobilen skal helst ikke være tættere på kroppen end 1,5 cm i længere tid af gangen, skriver Apple i deres manual

Mobilen skal helst ikke være tættere på kroppen end 1,5 cm i længere tid af gangen, skriver Apple i deres manual

Selvom de fleste mobiler er designet til at passe i vores lommer, så advarer forskere nu om, at det kan være farligt, skriver engelske Metro.

Ny forskning peger imod, at det kan være skadeligt at gå med mobilen for tæt på kroppen, da telefonen udsender en såkaldt RF-stråling, der potentielt kan skade os.

Her er 27 facts om brystkræft, du gerne vil kende

Læge Devra Davis forklarer til Metro, at hun blev interesseret i mobilers stråling, da hun fik at vide, at flere unge kvinder havde fået mobilformede tumorer i brysterne, noget hun mener er en konsekvens af at opbevare mobilen i bh’en.

Apple rådgiver mod stråling i manualen
I forbindelse med sin forskning Devra Davis har også nærlæst manualen til en iPhone 4, og her kan man finde følgende råd til brugere:

– Når du transporterer iPhone, skal du holde den mindst 1,5 cm fra kroppen for at sikre, at strålingsniveauet forbliver på eller under de maksimale niveauer. Undgå etuier med metaldele, skrives der i den officielle manual til iPhonen.

I manualen til den nye iPhone 7 advares der også om RF-eksponering. Og på trods af at mobilen opfylder kravene til de gældende grænseværdier for radiofrekvensstråling, så råder Apple stadig til, at man holder sin “iPhone mindst 5 mm fra kroppen for at sikre, at eksponeringsniveauet holder sig på eller under de testede niveauer.” Ligeledes gør Apple opmærksom på, at etuier med metaldele stadig kan påvirker RF-eksponering.

Fang kræften tidligt: 7 tegn du skal holde øje med

Ingen mobil på hoften eller i lommen
Devra Davis bakkes op af endnu en læge, Joseph Mercola, der på sit eget website advarer mod RF-stråling og hvordan det potentielt kan påvirke specifikke kropsdele voldsomt:

– For eksempel, som forskning fra 2009 viser, kan en mobil opbevaret tæt på hoften skade vores bækken, skriver Mercola på sin hjemmeside og forklarer, hvordan knoglens styrke og tæthed simpelthen svækkes.

Tidligere har man også advaret mod at opbevare mobilen i lommen, hvis man er mand, da det potentielt kan skade fertiliteten:

Derfor skal mænd IKKE have mobilen i lommen

God grund til skepsis
Man skal dog ikke smide mobilen ud med det samme, efter at have læst dette, for både Devra Davis og Joseph Mercola har længe været stærkt kritiseret af andre videnskabsmænd, der går så langt som at kalde de to for “kvaksalvere” og anklager dem for at overdrive RF-eksponeringens påvirkning på mennesket.

Dog er det påvist af en troværdig, videnskabelig kilde, at stråler fra en mobiltelefon kan have en målbår påvirkning på mænds sædkvalitet, så der er for mænd god grund til at følge anvisningerne fra mobilproducentens side i forhold til en sikker afstand til huden:

– Man bør nu advare mænd med dårlig sædkvalitet at bære mobiltelefonen i lommen, siger Svend Lindenberg fra Copenhagen Fertility Center.

Artiklen blev bragt første gang 13. januar. Opdateret 3. oktober 2016.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.