5 fødevarer der ødelægger dine tænder

Mad med et højt syreindhold som f.eks. citroner og tomater, er ikke så sunde for tænderne. Og særligt, hvis du indtager dem uden noget andet.

Mad med et højt syreindhold som f.eks. citroner og tomater, er ikke så sunde for tænderne. Og særligt, hvis du indtager dem uden noget andet.

Vi ved godt, at det ikke er så sundt for tænderne, når vi propper os med slik og sodavand.

Sukker kan nemlig være med til at nedbryde tændernes emalje, og spiser vi i øvrigt mad, der klæber til vores tænder, giver det sukkeret endnu bedre betingelser for at ødelægge vores tænder.

Matt Messina, der er tandlæge med egen klinik i Ohio, forklarer, at både mad med et højt syre- og/eller sukkerindhold er skadeligt for tænderne.

Huffington Post har samlet fem forskellige fødevarer, der kan være med til at ødelægge din tandsundhed:

sundesnacks2

1. Tørret frugt
Det er måske sundere at spise tørret frugt end slik, men den tørrede frugt er stadig meget klæbrig og har i øvrigt også et højt indhold af sukker.

Dermed kan den sidde længe på tænderne, og sukkeret giver bakterierne i munden optimale betingelser for at gå til angreb på tænderne, forklarer diætist Joy Dubost, der er ph.d. og talsperson for ’American Academy of Nutrition and Dietetics’.

– Jeg siger ikke, at du slet ikke må spise dem. Men børst dine tænder bagefter, lyder rådet.

Det samme problem ses ikke med frisk frugt, for selvom den også indeholder sukker, producerer man typisk mere spyt, når man tygger den, og frugten klistrer heller ikke til tænderne, forklarer Matt Messina.

Ved du egentlig, hvordan du børster dine tænder på den bedste måde? Få den lette guide på Søndag.dk.

alkohol

2. Alkohol
Når vi drikker alkohol, mindsker det faktisk spytproduktionen. Og da spyttet er med til ’vaske’ madpartikler væk fra munden og dermed beskytter tænderne, kan det altså skade tænderne at drikke alkohol.

Tandlæge Parimal Naghee fra Beverly Hills forklarer da også, at alkoholikere faktisk kan opleve at få flere tand- og tandkødssygdomme, da alkohol irriterer det bløde væv i munden og mindsker spytproduktionen.

citroner

3. Citroner
Mad med et højt syreindhold som f.eks. citroner og tomater, er ikke så sunde for tænderne. Og særligt, hvis du indtager dem uden noget andet.

Joy Dubost forklarer, at det kan være fint at spise citroner og tomater, hvis man f.eks. skyller sin mund i vand efter at have indtaget dem. Det skyller nemlig syren væk fra tænderne.

Citrusfrugter indeholder i øvrigt også sukker, så det er faktisk ikke så heldigt at udsætte sine tænder for den sure væske.

– Hvis man kigger på de personers munde, som får meget syre, har tænderne en skinnende overflade – og det er fra konstant at bade dem i syre, forklarer Matt Messina.

Vil du have hvide tænder? På Q.dk får du guiden til det hvide smil.

Chips-5

4. Stivelsesholdige madvarer
Når du spiser stivelsesholdige madvarer som f.eks. chips og hvidt brød, har de en tendens til at sidde fast mellem tænderne. Da de også indeholder sukker, giver de dermed bakterierne i munden helt optimale betingelser, hvilket øger risikoen for skader på tænderne, lyder det fra eksperter fra Yale.

sodavand

5. Sukkerholdige drikkevarer
Det er ikke godt for tænderne at drikke sodavand eller juice – og det værste du kan gøre, er faktisk at drikke de søde drikke hele dagen lang.

– Hvis du drikker sodavand eller en anden sød drik, og man tager en tår hvert 20. minut, bliver ens tænder konstant badet i en omgang syre. Så at sætte sig ned og drikke sodavanden på én gang eller sammen med et måltid, er klart bedre end at sippe af den, forklarer Matt Messina.

Syv fødevarer der giver et smukt smil

Kilde: Huffington Post

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.