Toms: Vi markedsfører ikke Nellie Dellies som et slankeprodukt

Nellie Dellies  dark chocolate indeholder 500 kalorier pr. 100 gram. Nellie Dellies  milk chocolate ligger på 470 kalorier pr. 100 gram.

Nellie Dellies dark chocolate indeholder 500 kalorier pr. 100 gram. Nellie Dellies milk chocolate ligger på 470 kalorier pr. 100 gram.

Søndagsavisen har kontaktet Toms for at få en kommentar til kaloriendholdet i Nellies Dellies i forbindelse med en større gennemgang af det “sunde” slik.

Læs hele kalorietjekket her: Så fedende er dit ’sunde’ slik

Tre spørgsmål til marketingdirektør hos Toms Lone Lyng Andersen:

Deres Nellie Dellies-chokoladebarer er uden tilsat sukker, men har stadig flere kalorier pr. 100 gram end for eksempel chokoladeskildpadder. Hvorfor skal man vælge dem?

»Du får et mere stabilt blodsukker, end hvis du spiste chokolade med tilsat sukker, så du undgår måske at få lyst til noget sødt hurtigt igen. I stedet for sukker har vi tilsat kostfibre, som giver en bedre mæthedsfornemmelse.«

Men man skal ikke spise Nellie Dellies-chokolade, hvis målet er at tabe sig?

»Hvis du måler isoleret på chokoladeskildpadder og Nellie Dellies-chokolade, så er det rigtigt, at der er flere kalorier i Nellie Dellies. Vi markedsfører det heller ikke som et slankeprodukt.«

I kalder chokoladen en hverdagschokolade. Bør man spise den til hverdag?

»Vi siger, at vi er med til at give en bedre hverdag, fordi man kan reducere sit sukkerindtag. Her kan vores produkter være et alternativ til andre produkter, der indeholder sukker. Men det er selvfølgelig altid vigtigt at spise med måde.«

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1