Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Disse fødevarer tåler ikke køleskabet

Det er masser af aromastoffer og sanselighed at hente i maden, hvis man formår at opbevare den rigtigt, lover fødevareekspert Michael René. For eksempel har løg det bedst i køleskabet.

Det er masser af aromastoffer og sanselighed at hente i maden, hvis man formår at opbevare den rigtigt, lover fødevareekspert Michael René. For eksempel har løg det bedst i køleskabet.

Skal tomaterne blive på køkkenbordet eller gemmes i grøntsagsskuffen i køleren? Det er ikke altid let at finde ud af, hvor man skal lægge sine varer, når man har købt ind.

Mange fødevarer egner sig ikke til at ligge i køleskabet, da den kolde temperatur vil beskadige maden, forklarer fødevareekspert og forfatter til bogen ‘Håndbog i praktisk hjælp’ Michael René:

»Mange frugter og grøntsager ville have det bedst et sted mellem køleskab og stuetemperatur, for eksempel et svaleskab. Tomater mister op til 66 procent af deres aromastoffer, når man lægger dem i køleskabet. Det er sanseligheden og kvaliteten, man går på kompromis med her.«

En huskeregel, når man skal opbevare sin mad, kan ifølge Michael René være at opbevare den mere logisk:

»En grov tommelfingerregel er, at man skal prøve at opbevare sin frugt og grønt i samme klima, som de oprindeligt vokser i.«

Mad i gråzonen
Nogle gange må man finde en balance, når man opbevarer maden, da både temperatur, emballage og lys påvirker fødevarerne forskelligt:

»Om sommeren er luftfugtigheden højere, og derfor kommer der lettere skimmel på brødet. Men brød holder sig kvalitetsmæssigt ikke nødvendigvis længere af at komme på køl, da vandet i brødet hurtigere vil fordampe, så det i stedet bliver tørt,« forklarer Michael René.

Frugt og grøntsager udskiller modningshormonet ethylen i forskellig grad. Derfor skal man ifølge Michael René være opmærksom på, at madvarer kan påvirke hinanden:

»Visse fødevarer påvirker hinanden, når man opbevarer dem sammen. Et eksempel er, at man kan modne en avocado hurtigere ved at lægge den sammen med bananer, da de danner meget ethylen,« forklarer han.

Mere om fødevarer…

Markant forskel: Så sundt er økologisk frugt og grønt

Her er de grøntsager og krydderurter, du kan genopdyrke, når du har spist dem

Her er de 10 mest solgte fødevarer i 2015: Danskerne elsker stadig bananer

Her har maden det bedst
kke i køleskabet:
Ananas, appelsin, banan, citron, fersken, grapefrugt, mango, melon, pære, æble, agurk, asie, avocado, aubergine, bønner, kartoffel og tomat. Chokolade (gælder ikke pålægschokolade), brød.I køleskabet:
Blommer, jordbær, hindbær, kirsebær, kiwi, ribs, solbær, vindruer, bladselleri, blomkål, broccoli, champignon, grønkål, gulerod, hovedsalat, hvidkål, icebergsalat, kinakål, løg, peberfrugt, peberrod, porre, rosenkål, rødbede, selleri, spinat og ærter.

Kilde:  ‘Håndbog i praktisk hjælp’

Artiklen blev bragt første gang april 2015.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes