De 6 bedste marinader til grillen

Pinsen ser ud til at blive forrygende i år, men med det danske sommervejr, så er det med at udnytte det så længe det varer. I den anledning giver Søndagsavisen et bud på nogle af de bedste grillmarinader.

1. Teriyaki-marinade

Denne traditionelle japanske marinade er populær og nem at lave. Basisingrediensen er soyasauce, der giver en sød og karamelliserende smag. I Japan bliver marinaden mest brugt til fisk, men den er perfekt til alt slags kød.

Ingredienser:

  • 2 ½ dl soyasauce
  • 2 ½ dl japansk madlavningsvin
  • ¾ dl rørsukker
  • 1 fed mast hvidløg
  • 1 stykke frisk ingefær
  • 1 spsk. honning
  • ½ tsk. wasabipulver eller ¼ tsk. wasabipasta (kan udlades, hvis man ikke ønsker den for stærk)

Bring alle ingredienser i kog og lad det koge et par minutter til det får en syrup-agtig konsistens. Tag marinaden af varmen og fjern hvidløg og ingefær. Lad marinaden køle af. Tilsæt ønsket kød til ¾ af marinaden i 20 minutter. Når kødet skal grilles, varmes den sidste del af marinaden og pensles på kødet.

Perfekt stegeskorpe: Sådan får du masser af smæk på grillvarmen med en simpel tilføjelse

2. Græsk marinade
Denne autentiske og smagfulde marinade er et must at prøve i løbet af sommeren. Den sure smag fra lime blandet med den søde smag fra oregano vil få dine smagsløg til at danse af glæde. Du kan bruge marinaden til det meste kød, men passer allerbedst til lam.

Ingredienser:

  • 1 ¼ dl olivenolie
  • 1 tsk. fintrevet limeskal (økologisk)
  • 1 ¼ dl limesaft
  • 1 spsk. frisk oregano eller 1 tsk. Tørret oregano
  • 2 tsk. presset hvidløg
  • ½ tsk. peber

Bland alle ingredienser i en skål og tilsæt kød. Stil marinaden i køleskabet i to til fire timer.

Undgå de skadelige kræftfremkaldende stoffer: Sådan griller du sundere

3. Tandoori marinade
Som navntet antyder, stammer tandoori-marinaden fra Indien. Den adskiller sig fra andre marinader, da syreindholdet stammer fra youghurt. Marinaden bliver ofte brugt med kylling og er fuld af smag.

Ingredienser:

  • 150 ml. yoghurt
  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. friskpresset limesaft
  • 2 fed hakket hvidløg
  • 3 friske rode chili
  • 2 spsk. friskhakket koriander
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. mild karrypasta
  • 2 spsk. rød tandooripasta
  • 1 spsk. tomatpure
  • ½ tsk. salt
  • Ca. 75 ml mælk

Bland alle ingredienserne og tilsæt det valgte kød. Sæt marinaden i køleskabet i mindst to timer.

Grilllandsholdet: Ni grillvaner i verdensklasse, du bør tage til dig


4. Kaffe-marinade

I stedet for at smide den sidste rest kaffe ud i vasken, kan den bruges til at marinere dit kød til grillen. Marinaden passer bedst til svin, kylling og oksekød.

Ingredienser:

  • 2 ½ dl stærk kaffe eller espresso
  • 1½ spsk. dijonsennep
  • 2 fed hvidløg, hakket fint
  • 1 skalotteløg, hakket fint
  • 2 spsk. balsamico
  • Ca. 1 spsk. olie
  • 2 spsk. muscovadosukker
  • ½ tsk. salt
  • ¾ tsk. sort peber

Bland alle ingredienser og, før du tilsætter kød, gem ¼ af marinaden til at pensle kødet med på grillen. Tilsæt så kødet og lad det stå i køleskabet i mindst to timer og maks. 24 timer.

Michelle Kristensen: 3 ting, du ikke tænkte på at grille – men som du burde


5. Ølmarinade

I følge en undersøgelse, lavet i Tyskland, er det sundt at smide lidt øl i kødmarinaden. Undersøgelsen viste at ved at lade hvidt eller rødt kød marinere i øl, mindskes risikoen for udvikling af kræftstoffet HCA. Så det er bare med at komme i gang!

Ingredienser:

  • 1 stort løg, skåret i skiver
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 ¼ dl olie
  • 2 ½ dl øl
  • 1 ¼ dl limesaft
  • 2 spsk. farin
  • 1 spsk. worchestershire sauce

Steg løg og hviløg i halvdelen af olien. Fjern det fra varmen og tilsæt resten af ingredienserne. Herefter tilsættes det ønskede kød og sættes i køleskabet i seks timer eller natten over (vend det en gang i mellem).

Pimentcreme – den perfekte creme til grillmaden

6. Peri-peri marinade

Den stærkeste af dem alle. Marinade blev oprindeligt lavet med peri-peri chili eller afrikansk fugle-øje chili og stammer fra Mozambique. Indtagelse på eget ansvar…

Ingredienser:

  • 1-3 friske stærke chilier, hakket
  • 4 spsk. citronsaft eller limesaft
  • 4 spsk. olie
  • 1 spsk. cayennepeber
  • 1 tsk. presset hvidløg
  • 1 spsk. paprika
  • 1 tsk. salt tørret eller frisk oregano eller persille

Bland ingredienserne og rør det sammen til en lind pasta. Smør marinaden på kødet og lad det stå i mindst 30 min, eller natten over, hvis det er muligt.

Derfor skal du pakke staniolen væk, når du laver mad og griller

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1