Derfor er kartofler, ris og pasta en sund del af aftensmaden

Kartofler, ris og pasta har mange gode egenskaber.

Kartofler, ris og pasta har mange gode egenskaber.

Når indkøbslisten til aftensmaden skal skrives, vil det være en god idé at få kartofler, fuldkornsris og fuldkornspasta på.

Disse fødevarer skaber nemlig en sund balance i aftensmåltidet, fordi de virker som modvægt til den federe del af måltidet, eksempelvis kød og sovs.

Desværre har kartofler, ris og pasta været udskældt i en periode, især med udbredelsen af stenalderkost, hvor kulhydrater er noget, man skal holde sig fra. Det er ærgerligt, mener Else Molander, enhedschef for ernæringsenheden i Fødevarestyrelsen.

»Med de nye måder at se og forstå mad på har der været en tendens til at slå alle kulhydrater sammen i en stor masse, hvor man ikke skelner mellem, hvad det er for nogle kulhydrater. Men der er stor forskel på, om man spiser kartofler, fuldkornspasta og fuldkornsris eller sukker og raffineret hvidt toastbrød,« siger hun.

5 madvarer, der booster immunforsvaret

Ikke meget energi i kartofler
Ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger bør man spise varieret, og der er kartofler, ris og pasta gode fødevarer.

De indeholder nemlig ikke alt for meget fedt, og især kartofler er en vigtig kilde til C-vitamin og mange fibre. Samtidig indeholder kartofler ikke meget energi, ligesom de mætter godt og på den måde medvirker til en god, afbalanceret kost.

»Derfor anbefaler vi, at man spiser kartofler til aftensmad, og at man sørger for at tilberede dem på en måde, så de ikke optager for meget fedt,« siger Else Molander.

Madpakken er på vej ud – godt eller skidt for sundheden?

Ris og pasta indeholder lidt flere kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler.

Derfor vil der være behov for at spise flere grøntsager eller slutte af med frisk frugt de dage, hvor man spiser ris og pasta.

»Gå gerne efter fuldkorns­varianterne, som man nemmest finder ved at gå efter det orange fuldkornslogo, når man køber ind,« siger Else Molander.

Sundhedseksperter: Derfor bør du kun drikke et enkelt glas sodavand

Udklip

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1