Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Derfor skal du undgå deforme nødder

Mandler, valnødder, paranødder, hasselnødder. Listen over nødder er lang, og mens man sidder i sofaen med en skål nødder på bordet, så skal man ikke bare spise løs.

Mandler kan hjælpe dig med at tabe fedtet på maven – se hvordan på søndag.dk

Man skal nemlig være opmærksom på, om nødden ligner sig selv, lyder det fra SØNDAGs sundhedsekspert, diætisten Anne W. Ravn.

– Når du finder en skæv mandel eller en forkrøblet paranød i skålen med nødder, er det et godt sundhedstip at kassere nøden, siger hun til SØNDAG.

Nødder nedsætter dit kolesteroltal – læs hvorfor på søndag.dk

Ingen risiko ved danske nødder
Nødder kan nemlig indeholde svampegiften aflatoksin, som ikke kan ses med det blotte øje.

Men aflatoksin kan påvirke nøddens vækst, og derfor har deforme nødder ofte et højere indhold af aflatoksiner.

– Det er primært paranødder, pistacienødder, jordnødder, mandler og hasselnødder, der kan være angrebet. Aflatoksiner dannes kun i tropiske og subtropiske områder. Der er derfor ingen risiko ved at spise danske nødder, lyder det fra Anne W. Ravn.

Hun understreger, at svampegifte ikke nedbrydes ved kogning, ristning eller anden tilberedning.

Her er grunden til, at du skal passe på med at spise champignon – se den på søndag.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes