Økohavneren: Det ændrede mit forbrug at få en baby

Artiklen kommer fra vores økoavis

Fra vores økoavis

Økoavis

Jeg skulle lige overkomme den hurdle, at en økokylling koster 170 kroner, fortæller månedens økohavner.

Jeg skulle lige overkomme den hurdle, at en økokylling koster 170 kroner, fortæller månedens økohavner.

Om økohavneren

Anne Glad er forbrugerekspert med mange års erfaring fra reklamebranchen. Hun er aktuel i DR’s ’Kender du typen’ og som forfatter til bogen ’Danskernes mad’.

Hun er 45 år, mor til Kaj på knap et halvt år og bor sammen med kæresten Kim i en lejlighed i indre København.

– Ham her, han er en rigtig økohavner, siger Anne Glad og giver sin søn Kaj en blid rystetur, så hans arme og ben fægter ud til siden, og et smil breder sig fra den ene buttede babykind til den anden.

At Anne Glad lever økologisk er ikke nyt. Hun er konsekvent gået efter økomærket mad de seneste 10-12 år. Men da hun for godt et år siden stod med en positiv graviditetstest i hånden, gik hun all in.

– Jeg skiftede hudplejeprodukter, shampoo og makeup ud med økologiske produkter uden parabener. Det var ikke nemt – jeg måtte prøve seks forskellige økologiske foundations, og øjencremen lugtede af sur yoghurt efter to måneder, fordi der ikke var konserveringsmidler i, så det blev hurtigt dyrt. Jeg bruger meget makeup og gør mig i stand hver morgen, men jeg skiftede alt ud af hensyn til Kaj. Jeg var bange for, hvor mange tilsætningsstoffer han fik, siger Anne Glad, der ikke er lige så konsekvent med sin økologiske makeup, efter at Kaj i september flyttede ud af maven og ind i den store toetageslejlighed i Indre By.

Økohavneren: – Det handler om at sende et signal

Babytøj på abonnement
Til gengæld har Anne Glad og kæresten Kim nu fokus på Kajs forbrug. For eksempel har de tegnet et abonnement på den økologiske børnetøjsordning Vigga.

– Vi betaler 450 kroner om måneden, og så har vi den store pakke med drengetøj, der passer til hans alder. Når han er vokset ud af det, får vi en ny portion, og på den måde reducerer vi hans CO2-aftryk væsentligt. Tøjet kan nå at blive brugt af fem babyer, og indimellem får vi en mail om, at nu har vi Vigga-forældre sparet 9,9 millioner liter vand tilsammen. Det føles jo ret godt, og så har jeg det godt med, at det er økologisk tøj på hans bløde babyhud, siger Anne Glad.

Sin egen beslutning om at spise økologisk tog hun i starten af 30’erne. Det var en blanding af bekymring for klimaet og sprøjterester i grundvandet og så at udsætte sin egen krop for gift og vækstfremmere.

– Min mor var fra landet, og de havde ikke mange penge, så grøntsagerne blev dyrket derhjemme. Da jeg var barn, kunne min mormor godt finde på lige at give køkkenhaven et skvæt ukrudtsmiddel, og det blev mine forældre rasende over. Det er nok der, min bevidsthed om økologi og sprøjtemidler er startet, fortæller Anne Glad, der mest køber ind på coop.dk og stort set kun vælger økologiske madvarer.

København er Danmarks øko-hovedstad

Mad for 10.000 kroner på en måned
Hun har stillet en betingelse for at blive interviewet om sit forbrug af økologi. Hun vil have lov at sige, at hun godt ved, at ikke alle har råd til at købe økologi, fordi det er ’megadyrt’.

– Vi er to voksne i husstanden og bruger mindst 7.000 kroner om måneden på mad, og det kan sagtens snige sig op over 10.000 kroner. Vi lever ikke ekstravagant, men vi køber økologisk. Og så koster en avocado altså 14 kroner. Jeg skulle lige overkomme den hurdle, at en økokylling koster 170 kroner, men den smager virkelig godt, og der er mad til flere dage, hvis vi spiser lidt flere grøntsager. Der lå en overgang en økologisk juicebar i nærheden, og jeg støttede dem alt, hvad jeg kunne. Men det er nok de færreste, der er parate til at købe en juice til 70 kroner, siger Anne Glad.

”Der sidder en dame med en brun page og hader pudderdåser som mig”
Under graviditeten undrede hun sig over det materiale, hun fik stukket i hånden fra de danske myndigheder.

– Der stod, at man skulle følge kostrådene, men ikke noget om at spise økologisk og undgå parabener, tilsætningsstoffer og pesticidrester i maden. Til gengæld var der formaninger om at undgå hårfarvning og holde igen med makeup, parfume og cremer. Altså, hele det afsnit om at se ud, men ikke noget om, hvad vi putter i munden.

Der sidder en dame med en brun page et sted og skriver de her brochurer, og hun hader pudderdåser som mig,” siger Anne Glad med et grin og tilføjer:

– Men jeg blev altså ved med at få farvet hår. Det er svært at være blondine og økolog. Der er det nemmere, hvis håret skal være mørkere.

For man kommer ikke uden om, at Anne Glad – foruden at være typekender, livsstilsekspert og trendspotter – også er kendt for sit udseende.

De farvede negle, de outrerede stiletter, de særlige frisurer og ikke mindst den gennemførte tøjstil, der har gjort hende til lidt af et stilikon.

Faktisk kom det frem i nogle fokusgrupper på DR om ’Kender du typen’, at en tredjedel af deltagerne tændte for programmet for at se, hvad Anne Glad nu havde fundet på af tøj og frisurer, fortæller hun.

Tøjet er ikke hentet i DR’s kostumeafdeling. Det står hun selv for. Og det forpligter, men sætter også et klimaaftryk, erkender Anne Glad.

– Tøjet er jo mit helt store problem, hvis man ser på bæredygtighed. Jeg har et forbrug, der er urimeligt, og det er jeg ikke stolt af. Men vi er mange kvinder, der synes, at det er spændende at få nyt tøj. Heldigvis har jeg det sådan, at det ikke behøver at være fabriksnyt. Bare det er nyt i mit klædeskab. Før min gravide mave blev stor, var jeg med i tøjfællesskabet Veras Copenhagen, hvor man betaler et beløb hver måned og får point for at aflevere sit brugte tøj. De point kan man bruge på at købe de andres tøj. Hvis ikke jeg køber genbrug, så køber jeg kvalitet, som holder længe, og som jeg kan give videre. Eller jeg låner af veninder og køber mærker som for eksempel Gestuz, der har lavet en kollektion, hvor tøjet er fremstillet af polyester fra plastflasker. Det er vigtigt for mig, at tøjet indgår i en cyklus, siger Anne Glad, der fra en tidlig alder blev vænnet til at gå i genbrug.

En barndom uden mærketøj
Som barn og ung i 1980’erne var hun vidne til, at poloshirten med Lacoste-krokodillen og Marc O’Polo-sweateren var must-haves blandt unge. Bare ikke i hendes hjem.

– Mine forældre har aldrig givet mig det populære mærketøj. Var tøjet nyt, var det kvalitet, men ikke kendte mærker. Og ellers syede min mor selv, og jeg gik i deres aflagte tøj fra 70’erne og noget fra UFF-genbrugsbutikken. På den måde har jeg altid været vant til at stikke ud i min stil – lapper på tøjet og vævede fairtrade-hørbukser fra butik Salam. Og de ting synes jeg, er værd at holde fast i. Jeg har aldrig langet ud efter H&M, men jeg går heller ikke i deres tøj, for jeg er imod, at de spytter nye kollektioner ud hele tiden, fortæller Anne Glad.

Vin med lugt af kostald og tøjvask i eddike
For hende handler det både om økologi og bæredygtighed. Tingene skal hænge sammen og give mening.

– Det nytter ikke, at vi spiser økologisk, hvis alle skal starte bilen og køre i halvanden time for at få fat på varerne. Eller at et økologisk æble skal transporteres hertil fra Italien, når vi har så mange gode æbler i Danmark. Nogle gange må man gå på kompromis, og så lugter den naturvin, min kæreste elsker, af kostald, men til gengæld slipper vi for et hav af tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, siger Anne Glad.

Hun vasker i Irmas svanemærkede vaskemiddel uden parabener og er nødt til at tilsætte eddike, for at håndklæderne ikke skal blive stive, fordi hun nægter at bruge skyllemiddel.

Og hun accepterer – med banan og avocado som undtagelserne – at frugt og grønt kommer i sæsoner, hvor melon hører sommeren til, mens citrusfrugter spises om vinteren.

Delebil byttet ud med stationcar
Til gengæld har hun måttet kaste håndklædet i ringen, når det gælder transport. Før Kaj brugte hun og Kim udlejnings- og delebilsordninger som GoMore og DriveNow, når de skulle på tur.

– Men dagen før min termin hentede vi en brugt stationcar. Vi måtte indse, at det andet blev for besværligt, når vi skulle rundt og besøge bedsteforældre. Så mere hellige er vi altså heller ikke, siger Anne Glad og løfter op i Kaj, der efter lidt amning skal ud i regnen og trille tur i barnevognen med sin far.

Indtil videre ganske uvidende om sit økologiske genbrugstøj, sin mors makeup, stationcaren, og hvad han ellers i sit korte liv har haft af indflydelse på sine forældres forbrugsvaner.

Anne glads ØKO-tips

Økosparetip
Du kan tit finde økologiske varer i supermarkedernes bokse med datovarer, fordi mange ikke vil betale for dyre økologiske produkter. Hos Wefood, der sælger overskudsmad billigt, har de mange specialprodukter, også økologiske. Hos Kødbilen ved Torvehallerne køber vi store udskæringer af økologisk kød, som vi selv skærer op og kommer i fryseren. Det er stadig luksus og dyrere end konventionelt, men man bliver ikke helt flået.

Yndlings-økospisested
Spisehuset i Slagtehusgade 5c i Den grå kødby. De henter deres råvarer på mindre økologiske og biodynamiske jordbrug på Sjælland.

Yndlingsøkodrikkevare
Risteriets kaffe. Blandt andet er deres mexicanske bønne økologisk.

Det bedste ved at leve økologisk
Min madglæde vokser. Jeg bliver glad af at kigge på råvarerne, håndtere dem og spise dem, når jeg ved, at det er økologi. Fornemmelsen af renere råvarer.

Det værste ved at leve økologisk
Man kan lyde lidt for frelst. Og man er med til at skabe kløfter.

Det sværeste ved at leve økologisk
Det er så komplekst. Medmindre man er professionel, kender man ikke alle detaljerne om produktionen, vandforbruget og transporttiderne. Nogen vil altid kunne komme med et modargument, fordi alt forbrug har konsekvenser. Vi er så fremmedgjorte over for fødevareproduktion, at det tit bliver sort-hvidt at diskutere.

Jeg springer oftest økologi over, når …
… jeg køber tøj og andre ting, der ikke er fødevarer. Vi spiser en del takeaway som salater, sushi, fisk, vietnamesisk og burgere, og det er også svært at få økologisk. Og så elsker jeg champagne, og det findes også som naturvin, men det kan være meget op ad bakke at skaffe det.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes