Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Sprøjtegift skræmmer københavnerne mest

Københavnerne er de danskere, der er mest bekymrede over sprøjtegifte i madvarer, drikkevand og natur.

Københavnerne er de danskere, der er mest bekymrede over sprøjtegifte i madvarer, drikkevand og natur.

Næsten otte ud af ti københavnere er bekymrede over, at der findes rester af sprøjtegifte i visse madvarer, i drikkevandet og i naturen.

Dermed topper hovedstaden i en undersøgelse, der er foretaget af Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening.

Samtidig har tidligere undersøgelser fra blandt andre Epinions Danmarkspanel for Økologisk Landsforening vist, at den vigtigste årsag til, at danskerne vælger økologi, netop er ønsket om at undgå sprøjtegifte i maden.

Økologi og sundhed følges ad

Økologi mod sprøjterester
Ifølge Fødevarestyrelsens Pesticidrapport 2016 blev der fundet rester af sprøjtegift i 45 procent af dansk konventionel frugt og i 27 procent af de konventionelle danske grøntsager i butikkerne.

Der blev i stikprøvekontrollen kun påvist rester af sprøjtegifte i én prøve af økologisk dansk oprindelse.

– Økologien har vist sig at være bæredygtig i ordets egentlige betydning. Den økologiske landmand klarer sig ofte bedre økonomisk end sin konventionelle kollega. Der er mere natur på og omkring de økologiske marker, og samtidig slipper vores drikkevand og fødevarer for sprøjtegiftrester, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Øko-kaffe vinder frem

Flest for et forbud
Ifølge foreningen bliver over halvdelen af Danmarks areal sprøjtet næsten tre gange hvert år med gift lavet til at slå planter, svampe eller insekter ihjel. Men det går stadig mod mere økologi.

Næsten 1.000 landmænd søgte sidste år om støtte til at omlægge til økologi eller udvide deres økologiske areal. Det svarer til, at Danmarks økologiske areal kan vokse med op mod 19 procent.

I øvrigt er der ifølge undersøgelsen fra Kantar Gallup også flest i hovedstaden, der vil forbyde sprøjtegifte: 74 procent mod 63 procent på landsplan.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes