Eksperter: Sådan snyder politikerne din hjerne

Tit ender politikerne med at overtage embedsmændenes måde at tale på, og de bilder sig ind, at sproget helst skal opfattes neutralt.

Tit ender politikerne med at overtage embedsmændenes måde at tale på, og de bilder sig ind, at sproget helst skal opfattes neutralt.

Når man bliver politiker, så lægger man ofte de spraglede skjorter, de vilde idéer og den højtråbende stil på hylden. For at passe ind blandt de andre folkevalgte på Christiansborg kryber man i uniformen: mørkegråt jakkesæt og total partiloyalitet.

Desværre præger den anonyme pressefoldsmentalitet også politikernes sprog, som ofte bliver markant indskrænket og fantasiløst. Tit ender politikerne med at overtage embedsmændenes måde at tale på, og de bilder sig ind, at sproget helst skal opfattes neutralt. Men her opstår et afgørende problem, for sproget er faktisk aldrig neutralt.

Derfor ender de politikere, der taler det ‘neutrale sprog’, med at snyde både sig selv og vælgerne. For eksempel da et forslag til mindre trængsel og bedre miljø blev kaldt for en ‘betalingsring’. Ordet er slet ikke neutralt, men bliver i vores hjerne forbundet med en udgift – noget, der kræver, at vi hiver pungen op af lommen og dermed er en belastning for os alle.

I stedet for at forklare, hvad man ville, kom politikerne til at modarbejde og skade deres egen mærkesag, fordi de anvendte en ‘framing’ eller en indramning, der stod i modsætning til deres egne værdier.

Sådanne eksempler er dansk politik fyldt med. Tit anvender både medier, politikere og andre politiske aktører et sprog, som de nok selv opfatter som neutralt, men som skader deres sag – eller sågar gavner deres politiske modstander. De gør det uforvarende og ubevidst, fordi de ikke ved nok om, hvordan sproget påvirker vores hjerne og dermed vores opfattelse af virkeligheden.

betalingsring

Ordet betalingsring er negativt ladet og skaber et billede af, at vi skal have penge op af lommen. Formålet var blandt andet at nedbringe trafikken i København. Så havde politikerne valgt et ord, der henledte tankerne på noget positivt som mindre trængsel, havde idéen måske fået et længere liv. Foto: Scanpix

Ordene skaber billeder

Politikere burde lære en smule om neurovidenskaben – læren om nervesystemet i hjernen. De ord, vi bruger til at tale om politik, afspejler, hvordan vi ser verden, og påvirker også dem, vi taler med, til at se verden på samme måde.

At det fungerer sådan, skyldes, at hjernen ikke registrerer de enkelte ord, men derimod de billeder, som ordene skaber. Jo mere konkret og billedligt man udtrykker sig, jo mere aktivitet i hjernens nerveceller sætter man i gang. Derfor bør politikere og andre debattører altid kunne oversætte deres værdier og budskaber i konkrete billeder, metaforer eller frames, som er det, vi mennesker bedst forstår.

Det konkrete og billedrige sprog er det, man anvender, når man framer sine budskaber. Derfor skal man – i modsætning til betalingsringseksemplet, hvor S og SF skød sig selv i foden – droppe ‘det neutrale sprog’ og i stedet vælge at tale i de billeder og metaforer, der bedst repræsenterer det verdenssyn, som man selv abonnerer på.

På den måde kan man ’snyde’ borgerne til at tage værdier og ideologi til sig, uden de er opmærksomme på det.

Den proces finder sted hver eneste dag i hver eneste avis, hvor vi udsættes for ideologisk påvirkning gennem de ord, der bliver brugt.

Så stærkt virker det

Et godt eksempel på en stærk framing er ordet skattelettelse, der efterhånden er blevet en indgroet del af det politiske ordforåd, men som samtidig er dybt ideologisk funderet. Når man siger skattelettelse, siger man samtidig, at skat er noget, man skal lettes fra. Dermed bliver skat til en byrde, der holder os nede. Den begrænser vores frihed. Og dem, der vil lette skatten, bliver helte, der fjerner byrderne fra vores skuldre.

Ord som skattelettelse giver os en udpræget negativ opfattelse af skat, og dermed bliver det svært for politikerne at overbevise os om, at vi skal være med til at finansiere de ting, som skatten går til. På den måde bliver framingen skattelettelse til et begreb, som eksempelvis højrefløjspartier kan anvende til at understrege deres grundværdier.

Framing er altså et redskab, som politikerne kan bruge til at ’snyde’ vores hjerner. Men det er også et redskab, som politikerne kan bruge til at tydeliggøre deres egne værdier og fortælle præcist, hvad de selv står for. På den måde er det kun de politikere, der ikke aktivt anvender framing, som snyder sig selv.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes